Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Posiitv start efter tre dage med fald - Snap stiger

31/8 15:51

Efter tre dage med fald har de amerikanske aktiebørser onsdag lagt positivt ud, men det er fortsat et nogen vaklende marked præget af bekymring for inflation og recession.

Efter 15 minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks dog 0,6 pct. højere i 4009,19, Nasdaq-indekset stiger 0,9 pct., og Dow Jones-indekset ligger 0,4 pct. højere end tirsdagens lukkeniveau.

Onsdagens beskæftigelsestal fra ADP viste en noget lavere jobskabelse end ventet i den private sektor i august.

- Det tyder på et skift i retning af et mere konservativt ansættelsestempo, muligvis fordi virksomheder forsøger at tyde økonomiens modstridende signaler. Vi kunne være ved et vendepunkt, mellem superhøje jobstigninger og noget mere normalt, siger cheføkonom Nela Richardson fra ADP om opgørelsen.

VIL SKÆRE KRAFTIGT NED

Selskabsspecifikt er der fokus på Snap efter nyheden om, at det sociale medie vil skære medarbejderantallet med cirka 20 pct. samt reducere investeringerne for at begrænse omkostningerne efter en opbremsning i annonceindtægtsvæksten.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til et internt notat til personalet fra koncernchef Evan Spiegel, efter at Verge tidligere onsdag havde bragt rygter om tiltaget.

Ændringen er nødvendig, da omsætningen i indeværende kvartal er vokset med 8 pct., hvilket er under selskabets oprindelse forventninger.

Snap, som laver apps, der er populære blandt unge mennesker, har som børsnoteret selskab aldrig rapporteret encifret kvartalsvis indtægtsvækst.

Investorerne reagerer umiddelbart positivt ved at sende aktien op med 6,5 pct.

HP I FOKUS EFTER NEDJUSTERING

HP, der producerer laptops og printere, har indledt dagen med et fald på 4,6 pct. efter det skuffende regnskab - inkluderende en nedjustering - som selskabet kom med efter børslukketid tirsdag aften.

Selskabet venter nu en justeret indtjening per aktie i hele regnskabsåret på 4,02-4,12 dollar mod tidligere 4,24-4,38 dollar. Den nye prognose ligger under buddet på Wall Street på 4,30 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Vi gør klare tiltag for at modgå kortsigtede modvinde i markedet og yderligere styrke vores forretning til fremtiden, udtaler Enrique Lores, topchef i HP , i regnskabet.

Tredje kvartal var samtidig en skuffelse både på omsætning og indtjening. For salgets vedkommende var det især inden for computere, at der var en skuffelse, da det endte på 10,1 mia. dollar mod konsensus på 11,1 mia. dollar.

Bed Bath & Beyond er også i vælten efter en opdatering om strategien og tiltag, som omfatter planer om lukning af rundt regnet 150 flagskibsbutikker, en nedskæring af medarbejderantallet og en mulig kapitalrejsning gennem salg af nye aktier.

Aktien falder 25 pct. fra start efter et fald tirsdag på 9,3 pct.

CYBERSIKKERHEDSFIRMA LØFTER PROGNOSE

Crowdstrike, der gør sig inden for cybersikkerhed, ligger næsten uændret efter selskabets regnskab tirsdag aften, som ellers indeholdt en opjustering.

- Vi løfter vores guidance for regnskabsåret 2022/23, hvilket afspejler vores teknologiske fordel og stærke medvind i branchen kombineret med et pragmatisk syn på de nuværende makroøkonomiske betingelser, udtaler finansdirektør Burt Podbere, i regnskabet.

.\\˙ MarketWire