Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Sur start på ugen grundet negative europæiske indikationer

5/9 06:32

De asiatiske aktiemarkeder viger generelt i takt med forværrede udsigter fra især Europa, hvor futuresmarkedet indikerer fald i det tyske Dax-indeks på 3,1 pct., mens det britiske FTSE-indeks står til et drop på 1,1 pct., efter den russiske nedlukning af gasforsyningerne til Europa på ubestemt tid.

- Europa står over for alvorligt skrækkelige energiudsigter med adskillige meldinger om virksomheder, der skærer produktionen ned, siger cheføkonom Tapas Strickland fra National Australia Bank i Sydnet ifølge Reuters.

Modsat de europæiske futures peger de amerikanske aktiefutures på stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct. Men det bliver først tirsdag, idet de amerikanske børser er lukket mandag for Labor Day.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,4 pct.

I Tokyo siver kurserne i det lettere sure mandagsmarked.

- De japanske aktier falder, efter at de amerikanske aktier blev solgt ned på grund af vedvarende bekymringer over pengepolitiske stramninger, og efter at Ruslands statsdrevne naturgasselskab Gazprom annoncerede en forlængelse af sit gasforsyningsstop til Europa, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo iføge AFP.

Nikkei 225-indekset falder 0,1 pct., og også Topix-indekset dropper 0,1 pct.

De kinesiske investorer følger de kinesiske byers forsøg på at bekæmpe de tilbagevendende covid-udbrud. På nuværende tidspunkt står nedlukkede byer for 35 pct. af BNP, hvilket er det højeste siden 2021.

I Shenzhen, der er Kinas svar på Silicon Valley, er 8 distrikter i nedlukning.

Shanghai Composite stiger 0,2 pct., mens CSI 300 dropper 0,4 pct.

Hang Seng-indekset i Hongkong er hårdest ramt med et fald på 1,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,1
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng-1,7
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
-0,4
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200+0,2

.\\˙ MarketWire