Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Markederne vender rundt på gamle tal - NY

19/9 16:59

De europæiske aktiemarkeder vender rundt frem mod dansk lukketid, og det sker i takt med, at det amerikanske er åbnet i plus.

- Den bedre stemning er kommet, efter at USA er åbnet i dag. I fredags bragede de amerikanske aktier ned på en noget dyster melding fra Fedex, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

- I fredags kom der også forholdsvis gode nøgletal fra USA, men de blev overskygget af Fedex. Så det kan være årsagen til, at markederne stiger nu, siger han.

Den amerikanske fragt- og logistikkæmpe FedEx nedjusterede sent torsdag sine forventninger til året. Det trak generelt post- og logistikvirksomheder i hele Europa i rødt fredag - og de amerikanske indeks faldt.

Facit blev et fald i det brede S&P 500-indeks på 0,8 pct. til det laveste niveau siden midten af juli. Over ugen tabte S&P næsten 5 pct., hvilket ikke er set værre siden juni.

Nasdaq-indekset hang også i bremsen og tabte 0,9 pct., mens Dow Jones-indekset mistede 0,5 pct.

I fredags viste blandt andet den kinesiske økonomi en overraskende stærk udvikling i august, hvor både detailsalg og industriproduktion steg i forhold til måneden før og samtidig lå højere end uforudset.

Detailsalget steg 5,4 pct. i august i forhold til samme måned året før, mens økonomerne havde estimeret en fremgang i salget på 3,3 pct.

Dermed blev julis stigning på beskedne 2,7 pct. sat til vægs.

Industriproduktionen i august steg 4,2 pct. mod en ventet stigning på 3,8 pct. oven på en stigning i juli på ligeledes 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire