Asien: Grønne markeder med opmærsomheden rettet mod USA
20/9 06:13
De asiatiske aktier ligger badet i grønt tirsdag, hvor investorerne læner sig op ad et sent opsving i de amerikanske aktiemarkeder mandag, mens opmærksomheden rettes mod en forventet kraftig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på onsdag.
- Investorerne tager sandsynligvis stigningerne på Wall Street til sig, men efter lidt aktiekøb vil den afventende holdning vokse forud for den amerikanske centralbanks to-dages møde til og med onsdag, lyder det fra Mizuho Securities i Tokyo ifølge AFP.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,7 pct.
Samtidig peger det amerikanske future-marked på stigninger omkring 0,2 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.
I Tokyo er aktiehandlerne tilbage efter mandagens helligdag.
Nikkei 225-indekset stiger 0,4 pct., og også Topix-indekset øger 0,4 pct.
De kinesiske investorer er også med på den positive bølge.
Shanghai Composite og CSI 300 stiger henholdsvis 0,5 pct. og 0,4 pct., og i Hongkong øger Hang Seng-indekset samtidig 1,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,4 |
| Topix | +0,4 |
| Hongkongs Hang Seng | +1,3 |
| China Shanghai Composite | +0,5 |
| China CSI 300 | +0,4 |
| Taiwan Taiex | +0,4 |
| Sydkoreas Kospi | +0,4 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | +0,4 |
| Sydney ASX 200 | +1,3 |
.\\˙ MarketWire
