Asien: Nye kursfald over hele linjen
22/9 06:32
De asiatiske aktier synker dybere ned i mudderet torsdag, hvor investorerne indregner endnu en aggressiv renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samt de dystre udsigter som de opdaterede fremskrivninger af rentebanen fra forbundsbankens pengepolitiske udvalg - Federal Open Market Committee - fremsatte onsdag.
- Federal Reserve vil ikke stoppe lige foreløbigt, og der vil være en længere periode med restriktiv pengepolitik i mindst det næste år eller deromkring, siger investeringschef Sally Auld fra JB Were i Sydney ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan dropper 1,4 pct. til det laveste niveau i to år.
De amerikanske futures indikerer yderligere kursfald på mellem 0,4 pct. og 0,8 pct., når det amerikanske marked åbner senere torsdag.
I Tokyo fastholdt den japanske centralbank den yderst lempelige pengepolitik torsdag. Dermed har investorerne kun onsdagens kursfald på Wall Street at læne sig op ad.
- Hvad køber man ellers i øjeblikket bortset fra amerikanske dollar, spørger Sally Auld og peger på vækstskyer over Europa, Storbritannien og Kina samt den svækkede yen.
Nikkei 225-indekset falder 1,0 pct., og Topix-indekset dropper 0,6 pct.
De kinesiske investorer følger også den negative strøm.
Shanghai Composite og CSI 300 viger henholdsvis 0,3 pct. og 0,9 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong dykker 1,8 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -1,0 |
| Topix | -0,6 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,8 |
| China Shanghai Composite | -0,3 |
| China CSI 300 | -0,9 |
| Taiwan Taiex | -1,1 |
| Sydkoreas Kospi | -1,1 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,4 |
| Sydney ASX 200 | -1,6 |
.\\˙ MarketWire
