Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eurozonen/Oxford: Ser recession med start i tredje kvartal

23/9 13:48

Indkøbschefernes syn på økonomien bekræfter, at en recession i eurozonen er uundgåelig.

Det skriver Oxford Economics i en analyse, efter at der fra Tyskland og eurozonen fredag er offentliggjort foreløbige PMI-tal, der viser faldende forventninger hos indkøbscheferne i september.

- Vi venter, at eurozonen vil komme i en recession med start i tredje kvartal og tre kvartaler frem, hvor Tyskland ventes at aftage mest, lyder det i analysen.

Det taler dermed imod ECB-direktionsmedlem Isabel Schnabels kommentar om, at det kun er i Tyskland, at en recession er ventet.

Det er de samme udfordringer, der gør sig gældende for landenes økonomier, fremgår det videre.

- Selv om der er enkelte variationer landene, er områdets landes økonomiske udfordringer ens: svage efterspørgselsforhold, da købekraften udhules af den høje inflation og den globale efterspørgsel svækkes.

I eurozonen faldt den samlede PMI i september til 48,2 fra 48,9 i august. Indekset var særligt tynget af et forværret syn på industrisektoren, der udfodres af voldsomme energipriser. Men også PMI'en for servicesektoren viste værre takter end ventet.

Industri-PMI'en faldt til 48,5 fra 49,6 mod en ventet stigning til 48,8, og PMI for servicesektoren faldt til 48,9 fra 49,8. Der var ventet en stigning til 49,1.

Også i Tyskland viste indkøbernes syn på økonomien værre end ventet med undtagelse af industrisektoren, der som ventet faldt 0,8 til 48,3.

Det vidner dog om en udbredt pessimisme i eurozonen, hvor PMI'erne i samtlige lande med undtagelse af Frankrig er opgjort til under det neutrale niveau på 50.

Også stemningen blandt forbrugerne er nedadgående - også som følge af de skyhøje energipriser. Forbrugertilliden, der blev offentliggjort torsdag, faldt i september til minus 28,8 fra minus 25,0 i august.

.\\˙ MarketWire