Asien: Investorerne vender langsomt tilbage til markedet
27/9 06:32
De asiatiske aktier har tirsdag stabiliseret sig efter flere dage med store kursfald. Men nervøsiteten er udtalt efter de store udsving i de finansielle markeder med markante rentestigninger og valutaravage.
- De japanske aktier stiger efter et fald på mere end 1200 point i de foregående tre sessioner, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,1 pct.
Samtidig peger det amerikanske future-marked på stigninger omkring 0,5-0,6 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.
I Tokyo er vender investorerne tilbage til markedet efter mandagens udsalg.
- Nogle investorer søger efter udbyttebetalinger, siger Mizuho Securities i Tokyo ifølge AFP.
Nikkei 225-indekset stiger 0,8 pct., og Topix-indekset øger 0,9 pct.
De kinesiske investorer på fastlandet holder en forholdsvis lav profil.
Shanghai Composite og CSI 300 stiger henholdsvis 0,3 pct. og 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 1,0 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,8 |
| Topix | +0,9 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,0 |
| China Shanghai Composite | +0,3 |
| China CSI 300 | +0,2 |
| Taiwan Taiex | +0,3 |
| Sydkoreas Kospi | -0,8 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,6 |
| Sydney ASX 200 | +0,1 |
.\\˙ MarketWire
