Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas/Sydbank: Sænker ordreskøn efter få møllekontrakter hidtil i 22

3/10 07:22

En stor brasiliansk ordre i fredags ændrer ikke på billedet af en svag ordreindgang hos Vestas i tredje kvartal.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, som på baggrund af udviklingen sænker sine forventninger til årets samlede ordreindgang hos vindmølleproducenten.

Kvartalet bød kun på ni landvindordrer på i alt 1238 megawatt, men derudover venter Sydbank "uannoncerede" ordrer på ca. 500 megawatt, hvilket i givet fald vil bringe den samlede ordreindgang op på ca. 1750 megawatt i kvartalet.

Uden den brasilianske storordre på 540 megawatt ville kvartalets ordreindgang have været den svageste siden tredje kvartal 2014 målt på den annoncerede ordreindgang.

- Det fortæller meget om den aktuelle svaghed. Nødvendige prisforhøjelser er utvivlsomt stadig skurken, men grønne politiske ambitioner og høje elpriser bør løfte ordreindgangen massivt i fremtiden, skriver Jacob Pedersen i et notat.

Han sænker her estimatet for hele årets ordreindgang i landvindforretningen til nu 10.500 megawatt fra tidligere 12.000 megawatt.

Sydbank fastholder det til trods en købsanbefaling på Vestas-aktien.

- Vestas leverer et stort underskud i år, men attraktive vækstperspektiver og salgsprisforhøjelserne vil bane vej for markante indtjeningsforbedringer allerede fra 2023, fremhæver han.

.\\˙ MarketWire