Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/kommentator: Federal Reserve hæver med 75 basispoint på næste møde

21/10 15:32

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil løfte renten med 75 basispoint ved sit kommende møde i starten af november, og centralbanken overvejer sandsynligvis hvordan og hvorvidt, den skal signalere et mindre løft til december.

Sådan lyder analysen fra The Wall Street Journals økonomiske chefrapporter, Nick Timiraos, der har ry for at være ualmindeligt velinformeret og har fået tilnavnet "Federal Reserves talerør".

Ifølge Nick Timiraos er en række centralbankmedlemmer begyndt at signalere, at de ønsker at sænke tempoet for renteløftene og helt holde op med at hæve renten i starten af næste år for at se, hvordan det påvirker økonomien.

De ønsker ifølge rapporten at reducere risikoen for en unødvendig hård opbremsning i økonomen.

Andre medlemmer vurderer dog, at det er for tidligt med den slags overvejelser, da inflationen har vist sig for genstridig at få nedbragt og for bredt baseret, skriver Wall Street Journal.

Centralbanken har ved de seneste tre møder hævet renten 75 basispoint. Det har bragt den ledende amerikanske rente op i 3,0-3,25 pct.

Federal Reserves rentekomité mødes til et todages rentemøde 1. til 2. november.

.\\˙ MarketWire