Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Ventet grøn start på stille dag inden regnskabssæson

24/10 08:24

Det er småt med selskabsspecifikke nyheder mandag op til en ventet grøn børsåbning mandag, inden den danske regnskabssæson kommer op i gear tirsdag med regnskaber fra blandt andet DSV og Topdanmark og senere på ugen fra Danske Bank.

Mandag morgen peger futures i både Tyskland og USA mod stigninger. Den tyske DAX-future peger op med 0,7 pct., og i USA er der udsigt til stigninger på 0,1-0,3 pct.

Fredag faldt det danske C25-indeks 1,1 pct. til 1490,34. På et tidspunkt var eliteindekset dog nede i 1476,28, da en høgeagtig kommentar torsdag fra Patrick Harker, der er centralbankdirektør i Federal Reserves afdeling i Philadelphia, tyngede stemningen indtil en artikel fra Wall Street Journal fra den velinformerede Nick Timiaros med tilnavnet "Federal Reserves talerør" vurderede, at den amerikanske centralbank skulle overveje et mindre renteløft i december og et stop for løftene til næste år.

Mandag morgen byder samtidig på gedigne kursfald i Kina, hvor landets præsident, Xi Jinping, har strammet sit greb om magten efter at have indledt sin tredje periode som statsoverhoved. Det rammer særligt Hang Seng-techindekset i Hongkong, der dratter 9 pct., og CSI 300-indekset i Kina, der taber 3 pct.

NOVOZYMES UNDERSØGER SAMARBEJDE

Enzymproducenten Novozymes og den belgiske partner Biotalys undersøger muligheden for et styrket samarbejde, efter at de to parter har gennemført en succesfuld forundersøgelse af potentialet i belgiernes produktkandidat, Evoca.

Det fremgår af en fælles pressemeddelelse mandag.

Evoca er et proteinbaseret svampemiddel til plantebeskyttelse, og i løbet af forundersøgelsen har Novozymes opnået "proof of concept" i forhold til en bredere produktionsproces, der kan give betydelige skala- og omkostningsfordele, fremgår det.

- Vi vil nu arbejde på et dybere partnerskab med Novozymes og undersøge strategiske leverings- og kommercialiseringsaftaler for den kommende generation af Evoca, siger Patrice Sellès, der er administrerende direktør hos Biotalys, i meddelelsen.

Novozymes og Biotalys indgik partnerskabet i juni i år, og siden da har Novozymes arbejdet på alternative veje til at producere Evoca og få produktionen opskaleret til et niveau, der giver langt mere kommerciel rækkevidde.

De to selskaber kigger nu også på muligheden for et dybere forsknings- og udviklingssamarbejde, der rækker ud over arbejdet med Evoca.

Fredag faldt Novozymes-aktien 1,4 pct. til 372,30 kr.

SAS I FORHANDLING MED KABINEPERSONALE

Luftfartsselskabet SAS skal snart have fundet en løsning i forhandlingerne med dele af sit skandinaviske kabinepersonale om besparelser, der er en del af SAS Forward-spareplanen.

Ifølge branchemediet Check-In udløber aftalerne gældende for Danmark og Sverige først med udgangen af første kvartal næste år, mens aftalen for Norge allerede er udløbet.

Og ifølge de relevante fagbevægelser mangler der endnu meget i forhandlingerne, selv om SAS selv føler sig tryg ved at nå en løsning før deadline med udgangen af oktober.

- SAS havde udtrykt et ønske om at være i mål med forhandlingerne forrige fredag, men det lykkedes vi ikke med. Vi sad også omkring forhandlingsbordet tirsdag i denne uge, men vi blev ikke enige, siger Elin Roverudseter, der er forbundsleder i Kabineansattes Forbund og bestyrelsesmedlem hos Norsk Kabineforening, ifølge Check-In til FriFagbevegelse.

Fredag øgede SAS-aktien 9,8 pct. til 0,38 kr.

AMBUS KURSMÅL HÆVES

Ambu har fået hævet kursmålet til 70 kr. fra 67 kr. af finanshuset SEB Bank, viser data fra Bloomberg News.

Anbefalingen "hold" gentages.

Det nye kursmål indikerer fortsat et negativt potentiale for aktien, der fredag steg 1,4 pct. til 77 kr.

.\\˙ MarketWire