Onsdagens aviser med Jyske Bank, Danske Bank og SAS
2/11 06:32
BØRSEN
BØRSENS FORSIDE
Forside dedikeret folketingsvalget.
FODBOLDSTJERNER SKYDER 16 MIO. KR. IND OG REDDER TATTOODO
Tattoodo får sløjfet en stor del gælden og får 16 mio. kr. ind fra en ny ejerkreds med blandt andet Daniel Agger og Simon Kjær. (Side 2)
JYSKE BANK SLIPPER FOR AT HENTE DYR KAPITAL
Jyske Banks køb af Handelsbanken kører på skinner, og banken undgår at skulle hente 200 mia. euro i ny kapital. (Side 8)
DANSKE BANK HAR DAGLIGE BØDER I NORGE
Der er gået mere end to år, men Danske Bank har tilsyneladende stadig ikke fået helt styr på sine hvidvaskforpligtelser og må derfor dagligt betale bøder i Norge. (Side 10)
SAS ER I MÅL MED LEASINGAFTALER
Luftfartsselskabet SAS er nået til enighed med to udlejere om nye vilkår i selskabets leasingaftaler. (Side 10)
NY INVESTORKLUB SKYDER MILLIARDER I ENORM FOND
En række nordiske pensionskasser har samlet 3,9 mia. kr., som nu skal investeres i en kæmpestor infrastrukturfond fra det franske selskab Antin Infrastructure Partners. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
NORGE OG SVERIGE GIVER DANMARK BAGHJUL MED FLEST SENIORER I JOB
Kampen om flere hænder på arbejdsmarkedet er en bunden opgave for den kommende regering. Ifølge tænketank er der et stort potentiale blandt landets ældste seniorer på 30.000-40.000, hvis de forbliver i job lige så længe som i Sverige og Norge. (Forside, side 6-7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
KRIG, INFLATION, ENERGIKRISE – ØKONOMIEN STÅR FORAN HISTORISK STOR USIKKERHED
Krig, energikrise, inflation og pandemi gør udsigterne for dansk økonomi meget usikre de næste par år. Læg dertil snart en ny regering. (Forside, side 6- 7)
JYSKE BANK-TOPCHEF ER BEHERSKET OPTIMIST
Jyske Banks topchef vurderer, at der er masser af muligheder i den danske økonomi til at øge udlånet for banken til investeringer i sundhedsvæsenet og militæret. (Side 4)
NY APP REJSER TOCIFRET MILLIONBELØB
En ny dansk app stormer frem stærkt hjulpet på vej af inflation og et overophedet arbejdsmarked. Appen er tilgængelig for både virksomheder og ansatte. Den er primært henvendt ansatte i servicebranchen som restauranter og detailhandel. (Side 8)
ADVOKATER PROTESTERER MOD RENTELUSSINGER TIL SELSKABER I SKATTEOPGØR
Skatteministeriet har indledt langtrukne retsopgør med en række store selskaber, men har samtidig spændt ben for virksomhedernes forsøg på at undgå trecifrede millionregninger i renter. Det svækker adgangen til en retfærdig rettergang, mener advokatfirmaet Plesner. (Side 14)
AKTIEMARKEDET KAN FÅ ENDNU EN MAVEPUSTER ONSDAG AFTEN
I løbet af sommeren tog aktiemarkederne fejl af centralbankerne. En lignende situation, men i mindre målestok, er opstået forud for onsdagens rentemelding fra Federal Reserve i USA. (Side 16)
.\\˙ MarketWire
