Torsdagens aviser med Vestas, Danske Bank og Mærsk
30/11 06:32
BØRSEN
MÆRSK LÆGGER DIGITALT PRESTIGEPROJEKT I GRAVEN
Mærsks topchef, Søren Skou, lukker det stort anlagte blockchainsats Tradelens efter seks år. Projektet er ikke kommercielt levedygtigt ifølge Mærsk, og en ny konkurrent er samtidig kommet på banen. (Forside, side 2)
NÆSTEN HALVDELEN AF DE BÆREDYGTIGE FONDE I DANMARK ER OGSÅ SORTE
De regnes for de grønneste investeringer, private investorer kan foretage sig. Men i næsten halvdelen af de mørkegrønne fonde i Danmark investeres der også i fossile selskaber. (Side 6-7)
MEST GRØNNE INVESTERINGSPRODUKTER PILLES AF HYLDERNE
Kapitalforvaltere har travlt med at pakke de mest grønne produkter om til mindre grønne, i takt med at EU-reglerne bliver mere klare. (Side 8)
STORBANK SPÅR FORDOBLING AF VESTAS-AKTIE
Citigroup forventer, at Vestas vil få fremdrift fra faldende råvarepriser og færre problemer i forsyningskæden. (Side 10)
TYSK INFLATION NÅR TOPPEN
Tyskland kommer til at kæmpe med høj inflation længe endnu, mener senioranalytiker, men der er grund til at tro, toppen er nær. (Side 18)
TOPØKONOMER: INFLATIONEN TOPPER NU – DET BLIVER DEN STORE GYSER I 2023
Inflationen begyndt at falde, arbejdsløsheden er stadig lav, og en blød landing i USA er ikke umulig, mener den danske topøkonom Torsten Sløk. I Europa er situationen nærmest omvendt. (Side 20-21)
BERLINGSKE BUSINESS
DEN ØKONOMISKE ULIGHED ER VOKSET
Forskellen på de rigeste og de fattigste i Danmark er større end i mange år. Det konkluderer Danmarks Statistik ud fra nye tal. Men de 10 pct. fattigste danskere er faktisk den indkomstgruppe, der har oplevet næststørst fremgang i købekraften i de seneste ti år. (Forside, side 4-5)
REGN AF PRISSTIGNINGER PÅ DAGLIGVARER PÅ VEJ
Der er stadig pres på virksomhedernes omkostninger, og det bliver sendt videre til forbrugerne. Andelen af virksomheder, som har planer om at hæve priserne, er meget høj, viser nye tal. (Side 2)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSKE BANK INVOLVERET I KONTROVERSIELT OLIEPROJEKT FOR MILLIARDER
En rapport kortlægger, at Danske Bank trods modstand mod olieprojekter i de sårbare arktiske områder har udlån og investeringer for milliarder til selskaber bag det oliefelt i Barentshavet, der kan blive verdens nordligste. (Forside, side 6-7)
DANSK BØRSTOP HAR BLIKKET STIFT RETTET MOD ET UROPLAGET KINA
Landets mest toneangivende virksomheder slipper indtil videre nådigt fra den kinesiske uro, men det kan hurtigt ændre sig. De fleste følger situationen nøje, mens Novo Nordisk er tavs. (Side 4)
STORBANK FORVENTER FLERE STORE VIRKSOMHEDSHANDLER EFTER NYTÅR
Sultne, svulmende kapitalfonde vil snart begynde at hapse billige virksomheder af børsen, når de fornemmer, at markedet er vendt. Det spår JPMorgan, der derfor forventer flere store firmahandler i 2023. (Side 10)
COVID-NULTOLERANCE KOSTER KINA DYRT
Kinesernes tålmodighed med endeløse nedlukninger er tyndslidt. Samtidig koster politikken ufattelige summer. (Side 16)
.\\˙ MarketWire
