Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA: Ser muligt kæmperally tirsdag - hvis inflation aftager nok - GENT

13/12 06:34

De amerikanske aktier, målt på S&P 500, kan stige med op mod 10 pct. tirsdag.

Alene tirsdag.

Sådan lyder det modige bud på et muligt scenario fra handelsbordet i den amerikanske storbank JPMorgan. ifølge Bloomberg News.

Forudsætningen for en sådan enorm stigning er, at væksten i forbrugerpriserne i USA aftager en del mere, end markedet venter.

JPMorgan mener nemlig, fremgår det af en "gameplan" udarbejdet til bankens kunder, at en stigning i forbrugerpriserne i november, som offentliggøres tirsdag morgen lokal tid, på 6,9 pct. eller mindre vil kunne udløse et rally på mellem 8 og 10 pct.

En så lav inflation vil nemlig lette presset på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for at hæve renterne meget mere, og det er som bekendt godt nyt for aktierne med lavere renter.

Analytikerne og økonomerne venter, at forbrugerpriserne i november steg med 7,3 pct., ifølge Bloomberg News, og det vil da også være en aftagende stigningstakt fra 7,7 pct. i oktober og fra toppen på 9,1 pct. i juni.

Scenariet med den enorme aktiefremgang er imidlertid ikke hovedscenariet for JPMorgan, som sætter en sandsynlighed på 5 pct. på netop det udfald.

- Logikken er her, at inflationen ikke kun aftager, men hastigheden accelererer. Det ville øge tilliden til prognoser om, at inflationen falder til omkring 3,0 pct. i 2023. Ydermere, hvis inflationen ligger på 3,0 pct., synes det, uanset forholdene i arbejdsmarkedet, usandsynligt, at Federal Reserve vil holde terminalrenten på 5,0 pct. Enhver ændring fra Federal Reserve vil sende aktier i vejret, hedder det fra JPMorgan side.

Handelen med rentefutures indikerer mandag, at fed funds-renten vil toppe til maj næste år omkring 4,98 pct. Renten er i 2022 allerede blevet hævet seks gange fra omkring nul til 3,75-4,00 pct., og forventningen er samtidig, at centralbanken vil slutte årets rentemøder af med et løft på 0,50 pct.point mere på onsdag.

Hovedscenariet for JPMorgan er dog en stigning i forbrugerpriserne på 7,2-7,4 pct. i november, og det scenario, der tillægges en sandsynlighed på 50 pct., vil ifølge banken udløse en stigning til S&P 500 på 2-3 pct.

I det mest negative scenario, der har en sandsynlighed på 5 pct., ser JPMorgan Chase en forbrugerprisstigning i den forgangne måned på 7,8 pct. eller mere, hvilket vil udløse et fald i aktierne på 4,5-5,0 pct.

- Læsningen af forbrugerpriserne har potentialet til at diktere markedets retning og omfang, indtil regnskabssæsonen sparkes i gang midt i januar. Positioneringen i aktier er mindre let, men er fortsat historisk lav. Investorerne synes at tro, at denne rapport vil være som ventet eller en smule dueagtig.


Forbrugerpriser (CPI) - årsbasis
Forbrugerpriser (CPI) - månedsbasis
Kerneinflation (Core CPI) - årsbasis
Kerneinflation (Core CPI) - månedsbasis
Oktober 2022
7,7%
0,4%
6,3%
0,3%
September 2022
8,2%
0,4%
6,6%
0,6%
August 2022
8,3%
0,1%
6,3%
0,6%
Juli 2022
8,5%
0,0%
5,9%
0,3%
Juni 2022
9,1%
1,3%
5,9%
0,7%
Maj 2022
8,6%
1,0%
6,0%
0,6%
April 2022
8,3%
0,2%
6,2%
0,6%
Marts 2022
8,5%
1,2%
6,5%
0,3%
Februar 2022
7,9%
0,8%
6,4%
0,5%
Januar 2022
7,5%
0,6%
6,0%
0,6%
.\\˙ MarketWire