Torsdagens danske avisuddrag med Genmab, Nordea og pensionskasser
22/12 07:04
BØRSEN
ANKLAGE: STORBONDE LÆKKEDE OPLYSNINGER OM HANDEL
Professor forudser fængselsstraf og bøde, hvis der fældes dom i sag om insiderhandel i forbindelse med milliardopkøb i finanssektoren. Ifølge National Enhed for Særlig Kriminalitet, har Flemming Fuglede Jørgensen, tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug uretmæssigt delt intern viden fra Alm. Brand med storentreprenøren Søren Enggard omkring en milliardhandel i den danske forsikringsverden. (Forside, side 6-7)
DANSKE COMMODITIES FÅR MILLIARDER I STØTTE FRA NORSK EJER
Energikæmpen har fået hele 26 mia. kr i kapital fra sin norske ejer, til at sikre at den kan modstå presset fra turbulente energimarkeder. Den danske energihandler styrker derigennem sin egenkapital i en tid med et stort pres på selskaberne i branchen. (Side 8)
GENMAB: STÅR FORAN FLADT 2023
Storbanken Citi vurderer, at Genmab er på vej ind i en mere flad periode efter væsentlige kursstigninger over det seneste halve år. På baggrund af tal afsløret på kræftkonference tidligere i december vurderer storbanken, at der er langt til nyheder, der kan bevæge aktiekursen. (Side 10)
ARBEJDSMARKEDET TRODSER ØKONOMISK MODVIND
På trods af høj rente og inflation stiger beskæftigelsen med 1700 i oktober. Stigningen i beskæftigelsen i Danmark begrundes især med flere offentligt ansatte. (Side 15)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FLY, STÅL OG KUL TRUER DANICAS KLIMALØFTER TIL 800.000 PENSIONSKUNDER
Danica har skåret 17,5 pct. af sit samlede CO2-aftryk siden 2019. Men manglende omstilling inden for fly-, stål- og olieindustrien gør det vanskeligt at nå pensionsselskabets specifikke sektormål i 2025, erkender topchef Søren Lockwood. (Forside, 6-7)
NORDEA HAR KØBT DANMARKS MINDST TILFREDSE PENSIONSKUNDER
Ifølge en ny måling har Nordea Pension de mindst tilfredse firmakunder. Velliv ligger i top. (Side 4)
TIDLIGERE BANKDIREKTØR FÅR DOM PÅ TRE OG ET HALVT ÅRS FÆNGSEL
Den tidligere Spar Nord-direktør Ole Madsen er overrasket over en ifølge ham hård dom for bedrageri. Anklagemyndigheden er tilfreds. (Side 10)
BERLINGSKE BUSINESS
ER DANSK ØKONOMI EN HUMLEBI PÅ STOFFER, ELLER ER FESTEN SLUT?
Det har været et vildt år for dansk økonomi. På nogle parametre et godt år på andre et dårligt. Beskæftigelsen er rigtig høj, og kan ikke fortsætte på samme niveau, inflationen er højere end i 40 år, renten har været stigende, og boligmarkedet er på vej ned efter flere års optur. (Forside, side 4-5)
DANSK ENERGIGIGANT FÅR MILLIARDHJÆLP FRA SIN NORSKE EJER EFTER PRISPRES
Et af Danmarks førende energihandelsselskaber har fået en indsprøjtning på 26 mia. kroner af sin norske ejer, energigiganten Equinor. Indsprøjtningen skal styrke Danske Commodities efter en lang periode med stigende energipriser, som har sat markedet under pres. (Side 6)
FINANSIEL VAGTHUND SKULLE AFVÆRGE KOLLAPS I DANSKE BANK EFTER HVIDVASKBØDE
Det er en historisk bøde Danske Bank har fået for hvidvasksagen. Hos Finanstilsynet skulle direktør Jesper Berg hjælpe med at finde den rigtige størrelsesorden - et beløb der kunne mærkes men ikke skulle slå banken omkuld. (Side 7)
.\\˙ MarketWire
