Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Virusfrygt fjerner optimisme fra genåbning og sender aktier ned

23/12 06:32

Udsigten til yderligere genåbning i Kina overskygges fredag morgen af frygten for mere smitte med coronavirus, der har taget fart i Kina, efter at landet har fjernet flere af landets restriktioner.

Det giver fald over hele linjen på tværs af de største asiatiske indeks.

- En god del af de indledende genåbningsnyheder er blevet priset ind af markedet, og globale fonde er stadig lidt forsigtige med at vende tilbage til Kina på grund af et svagt forbrug, siger Rajeev De Mello, makroporteføljechef hos Gama Asset Management, ifølge Bloomberg.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en tilbagegang på 1,4 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,9 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,5 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,6 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 1,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 1,7 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,1 og 0,1 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,9
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng-0,6
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex-1,2
Sydkoreas Kospi-1,7
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200-0,6

Indeksværdi klokken 06.20.

.\\˙ MarketWire