Fredagens danske avisuddrag med Matas, store bededag og Danske Bank
6/1 06:40
BØRSEN
SVM LOVER MINDRE SKAT I 2030 - AFTALT SKATTELETTELSE SLØJFES I ÅR
Reformaftale skulle sikre penge til skattelettelser, klima og uddannelse, men den nye regering er det nu droppet. SVM lover større lettelse frem mod 2030. (Forside, side 6-7)
AARSLEFF VINDER MIA-OPGAVER PÅ THULEBASEN
Danmark og Grønland har igen fat i serviceopgaverne på Thulebasen efter mange års politisk og diplomatisk benarbejde. Danmarks største virksomhed inden for bygge- og anlæg, Aarsleff A/S, har vundet konkurrencen om service på den amerikanske base i Thule i Grønland. (Side 8)
TOPCHEF OM REKORDJUL I MATAS: VI HAR EN STABIL FORRETNING
Han kalder det en funklende god julehandel. Topchefen i skønhedskæden Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, mener, at kæden viser robusthed trods danske forbrugere, der grundet den høje inflation er begyndt at bruge færre penge i detailhandlen. (Side 14)
JYLLANDS POSTEN - ERHVERV
FAGBEVÆGELSEN NÆGTER AT HJÆLPE REGERINGEN MED LØN FOR STORE BEDEDAG
Regeringen slår fast, at danskerne skal have løn for den ekstra dag, de tvinges til at arbejde ved en afskaffelse af store bededag. Men lønnen forhandles af arbejdsmarkedets parter, og begge afviser at gøre den til en del af overenskomstforhandlingerne. (Forside, side 4)
NORMAL-KÆDEN GÅR EFTER 1000 BUTIKKER I EUROPA
Efter et regnskabsår med høj fart skruer Normal op for ambitionerne. Målet for selskabet, der har Anders Holch Povlsen som hovedaktionær, er at åbne 200 nye butikker årligt og ramme 1000 i Europa på få år. (Side 4)
KUNDER I DANICA HAR LIDT STØRSTE TAB
Kunderne i storbanken Danske Banks pensionsselskab blev ramt af de største tab i 2022. Det viser en gennemgang af de kommercielle pensionsselskabers afkast. (Side 8)
BERLINGSKE BUSINESS
LUFTHAVN LETTER KONTROLBØVLET FOR REJSERNE
Sikkerhedskontrollen i lufthavnen kan være lidt af en flaskehals, hvor computeren skal op af tasken, væsker skal scannes, lommer skal tømmes, og sko og bælter skal aftages. Det vil nye 3D-scannere overflødiggøre inden for de næste par år i Københavns Lufthavn. (Forside, side 2-3)
DANSKE BANK-AKTIEN STRYGER I VEJRET TRODS GIGANTBØDE
Til trods for en gigantisk bøde er Danske Bank-aktien over de seneste måneder spurtet opad. Men der er stadig et stykke vej for at indhente alt det tabte fra hvidvaskskandalen. (Side 9)
.\\˙ MarketWire
