Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Novozymes, TDC og Novo Holdings

9/1 06:32

BØRSEN

KÆMPE DYK I HANDLER MED STORE SELSKABER

Markedet for milliardsalg af virksomheder er presset, og virksomhedsejere har udskudt eller aflyst salget af deres firmaer. Men der er udsigt til et stærkt comeback i andet halvår af 2023, vurderer storbanken Citi. Salg af mindre og mellemstore firmaer løfter antallet af handler Industrielle kæmper udkonkurrerer kapitalfonde. (Forside, side 10-11)

NEJ TIL OVERENSKOMST HVIS STORE BEDEDAG FORBLIVER I SPIL

Fjerner regeringen en helligdag kan konsekvensen blive, at fagbevægelsen ikke kan skabe ro om overenskomstfornyelser på det private og offentlige område. (Side 6-7)

GREEN HYDROGEN SYSTEMS NÅR MILEPÆL

Green Hydrogen Systems har gennemført sin første levering af vigtigt produkt efter tekniske problemer og store forsinkelser. (Side 8)

NOVO HOLDINGS FORUDSER GODT INVESTERINGSÅR FOR 2023

Novo Holdings har netop investeret 280 mio. kr. i et fynsk vækstselskab og tror på flere investeringer og opkøb i vækstlaget i 2023. (Side 12)

INFLATIONEN LØJER AF I EU, MEN ALARM BLINKER

Til trods for at inflationen samlet er på vej ned, er den vigtigste måler - kerneinflationen - på vej op. ECB bør fortsætte med rentehop, vurderer økonomer. (Side 13)

AMERIKANSKE AKTIER TAGER IKKE HØJDE FOR TRUENDE RECESSION

Amerikanske aktier er dyrt prissat i forhold til den recession, som truer. Det kan koste kursfald på 15 pct., vurderer aktiechef. (Side 16)

TESLA KAN FORDOBLES PÅ RELATIV KORT TID

Det seneste år har Tesla-aktien været dyr at eje, men teknisk analytiker vurderer god risikopræmie for risikovillige. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

STORE KLIMASYNDERE KLAR TIL AT LAGRE CO2 UNDER NORDSØEN

Olieselskaberne Ineos og Totalenergies vil hjælpe klimaet ved at lagre CO2 fra store dele af Europa under Nordsøen. Det er en stor forretningsmulighed, og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) glæder sig, hvis man kan løse klimaproblemer samtidig med, at vi får økonomisk udbytte af den danske undergrund. (Forside, side 4-5)

USAS JOBMARKED BULDRER FORTSAT DERUDAD

Der blev igen skabt tusindvis af nye job i USA i december, og dermed fortsætter arbejdsmarkedet med at udvise stor styrke. Ledigheden er nu på det laveste niveau siden 1969. Det er godt for vækstudsigterne, og de finansielle markeder skal nok igen være forsigtige med at forvente hurtige rentenedsættelser. (Side 7)

1 MIA. KR. FOR AT RYDDE OP I TDCS IT-SPAGHETTI

I årevis har et virvar af tudsegammel it-spaghetti spændt ben for Danmarks største leverandør af telefoni, tv og internet. Nu investerer Nuuday fra det gamle TDC 1 mia. kr. i at skovle det hele i skraldespanden og blive et af Europas mest moderne teleselskaber. (Side 8)

JAPANSKE GIGANTER ER PÅ REKORDTID KLAR MED TESLA-UDFORDRER

Sony og Honda fremviser deres første, fælles elbil, som dog først kommer på gaderne om nogle år. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EU KRÆVER MERE ÅBENHED OM LØN OG VARSLER BØDER TIL VIRKSOMHEDER

Et nyt EU-direktiv vil give arbejdstagere et ekstra kort på hånden i lønsamtalen. Organisationer frygter, at åbenhed vil indskrænke ledelsesrummet. (Forside, side 22-23)

NOVOZYMES STÅR BAG NY NØGLETEKNOLOGI I KAMPEN MOD VERDENS PLASTICMARERIDT

Den store danske enzymproducent Novozymes står bag en ny metode, som kan være med til at omdanne plasticaffald til alt fra drikkeflasker til fleecetrøjer. I 2025 åbner den første fabrik med den nye teknologi. (Side 24)

ALDI HOLDER OPHØRSUDSALG

Supermarkedskæden lukker 59 af sine butikker frem mod den 9. februar. (Side 26)

.\\˙ MarketWire