Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab anbefales fortsat "køb" hos Nordea trods trimmet kursmål

16/1 11:33

Genmab får sænket kursmålet hos Nordea til 3230 kr. fra 3405 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes.

Ændringen afspejler opdaterede valutakurser, som skærer 1 pct. af bankens estimat for omsætningen i 2022 og 6-8 pct. af prognosen for toplinjen i 2023-25.

Sammen med forventninger om højere udgifter har banken justeret skønnet for driftsresultatet, EBIT, for 2023-25 med 14-17 pct.

Flere forhold gør dog, at kursmålet kun er reduceret ca. 5 pct., herunder at Nordea nu indregner et topsalg for lungekræftmidlet Rybrevant på 4 mia. dollar mod tidligere 1,3 mia. dollar.

Desuden ses nu et topsalg for øjenmidlet Tepezza på 5 mia. dollar mod tidligere 3,5 mia. dollar.

Et tredje element er, at sandsynligheden for godkendelse af Epcoritamab i USA, Europa og Japan til behandling storcellet B-celle lymfom og diffust storcellet B-celle lymfom nu er sat til 80 pct. mod tidligere 75 pct.

Genmab-aktien ligger mandag ved 11.20-tiden 0,7 pct. højere i 2784 kr. Aktien er på det seneste faldet en del tilbage siden lukkekursrekorden på 3295 kr. den 1. december.

.\\˙ MarketWire