Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med FLSmidth, Novozymes og Jyske Bank

19/1 06:32

BØRSEN

PRISFALD BREDER SIG: KINESISK BILGIGANT FØLGER EFTER TESLA

Efter Tesla har skåret op mod 30 pct. af priserne, sætter konkurrenten Xpeng også sine elbiler ned. Eksperter spår, at flere elbilproducenter nu vil barbere priserne ned. (Forside, side 8)

MILLIARDHANDEL PÅ VEJ I JAGT PÅ INVESTOR TIL DANSK SOLCELLEFIRMA

Nordic Solar leder efter en pengestærk investor i højdramatisk marked. Stifter sår tvivl om børsnotering. (Side 4)

PENGETANK PÅ 20 MIA. KR.: JYSK-EJER VIL OPKØBE

Direktøren i Lars Larsen Group forsøger at bevare optimismen trods flere makroøkonomiske udfordringer og faldende efterspørgsel. (Side 6-7)

BIOTEKSELSKAB ARBEJDER HÅRDT PÅ AT BLIVE BØRSKLAR

En børsnotering af Gubra fra Hørsholm kan være på trapperne, siger næstformand i biotekselskabet. (Side 9)

KVANTESTARTUP ER KLAR MED SIN FØRSTE REVOLUTIONERENDE CHIP

Quantum Sparrow har solgt sin første chip som meget vel kan ende som selve byggestenen i fremtidens supercomputer, kvantecomputeren. Selskabet går nu på kapitaljagt. (Side 11)

FLS’ TOPCHEF GØR OP MED RINGE EVNE TIL EKSEKVERING

Administrerende direktør i FLSmidth, Mikko Keto, udlever selv den finske ledelsesstil, der er forholdsvis kompromisløs. (Side 12)

SONION LUKKER STOR DEL AF SIN PRODUKTION I ASIEN NED

Tumult i verdensøkonomien får den danske virksomhed Sonion til at lukke sin produktion i Filippinerne ned. (Side 13)

DEN DANSKE MODEL UNDER ANGREB

Politikerne blander sig oftere i den danske model, mener eksperter. Det gør overenskomstforhandlinger sværere og øger risikoen for konflikter. (Side 17)

RENTETEMPO KAN BLIVE SÆNKET DRASTISK I ECB

Den overordnede inflation aftager, og gasprisen daler. Det skaber spekulation om lavere rentetempo i ECB til marts. (Side 18)

DAGLIGVAREGIGANT SER IKKE PRISTOPPEN FOR FORBRUGERNE

Der er stadig store prisstigninger på vej i år, varsler dagligvaregiganten Unilever. Kinas genåbning kan forlænge inflationskrisen. (Side 19)

JAPANSK STÆDIGHED GIVER PUSTERUM TIL DANSKE BOLIGEJERE

Japan valgte onsdag at fastholde den ekstremt lave rente. Det er kortvarigt godt nyt for danske boligejere. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

CHR. HANSEN OG NOVOZYMES KÆMPEDE TO ÅRTIER I KULISSEN FØR GIGANTFUSION

De tidligere danske topchefer bag klenodierne Chr. Hansen og Novozymes, Lars Frederiksen og Steen Riisgaard, har i årevis haft et godt øje til hinandens virksomheder. Først for nylig blev selskaberne enige om et fornuftsægteskab i danmarkshistoriens største fusion, der skal sikre dem global styrke. (Forside, side 4-5)

JAPAN GIVER EN HJÆLPENDE HÅND TIL DANSKE BOLIGEJERE

Den japanske centralbank fortsætter sin ekstreme rentepolitik og udløser dermed nye globale rentefald – også herhjemme. Ligesom i resten af de vestlige lande tror de finansielle markeder ikke på, at Bank of Japan vil gøre, hvad de siger. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JYSKE BANKS OPKØB AF HANDELSBANKEN ER ET MIRAKEL

Jyske Bank venter at scorer 1 mia. kr. om året på overtagelsen af Handelsbanken. Alt kører efter planen, og i løbet af få år har Jyske Bank tjent de penge hjem, som det kostede, vurderer topchef Anders Dam. (Forside, side 6-7)

ØKONOMER VENTER RENTEFORHØJELSER

Inflationen er faldet igen, men kerneinflationen vokser. Derfor vil ECB hæve renten, og det vil også få betydning i Danmark, mener en økonom. (Side 2)

BANKERNE SKRUER OP FOR VILKÅR OG PRISER FOR ISÆR DE MINDRE ERHVERVSKUNDER

En undersøgelse fra Nationalbanken viser, at bankerne i løbet af første kvartal i år vil stramme op i vilkårene, når de låner penge ud til deres erhvervskunder. (Side 4)

BRANDVARM INFLATION OG RECESSIONSFRYGT HÆNGER OVER ÅRETS REGNSKABSSÆSON

Når regnskaberne i de næste par uger rammer aktiemarkedet, vil investorerne især holde øje med et bestemt kuld af selskaber, som vil tegne et billede af den økonomiske situation i verden. (Side 8)

MILLIARDOVERSKUD HOS LARS LARSEN GROUP FÅR ET DYK EFTER AKTIENEDTUR

Trods inflationskrisen voksede omsætningen det seneste år med 12 pct. i koncernen bag blandt andet Jysk. Til gengæld var der et større dyk i indtjeningen. (Side 10-11)

UNILEVER ADVARER MOD AT TRO, AT INFLATIONEN ER ET OVERSTÅET KAPITEL

Forbrugerne må forvente yderligere prisstigninger, da omkostningerne fortsætter med at stige. (Side 14)

.\\˙ MarketWire