Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netcompany/Nordnet: Forsigtige og formentlig skuffende forventninger

25/1 08:48

Netcompanys forventninger til 2023 er til den forsigtige side og vil muligvis skuffe nogle investorer.

Det skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, efter at Netcompany har aflagt regnskab for fjerde kvartal onsdag morgen.

Mens resultaterne for årets sidste tre måneder over en bred kam var bedre end ventet, ligger prognosen for marginen i 2023 lavere end analytikernes forventninger.

Netcompany venter en justeret indtjeningsmargin på 15-18 pct. Her var til sammenlignet ventet henholdsvis 20 pct. Samtidig ses en omsætningsvækst på 8-12 pct.

Salgsvæksten svarer til en omsætning på mellem 5988,6 mio. kr. og 6210,4 mio. kr. i 2023, hvor analytikerne ventede 6029,6 mio. kr.

Det kan enten tolkes som værende til den forsigte side - med plads til senere opjusteringer - eller skuffende, vurderer Per Hansen.

- Dagens udmelding vil være lidt skuffende, fordi væksten vil være lavere end forventet. På den anden side er der også en "basiseffekt" - lavere vækst på basis af et højere udgangspunkt for afslutning for fjerde kvartal. I alt lander udsigterne for 2023 indenfor skiven for så vidt angår omsætning, men indtjeningsmarginen ”udfordres” af et broget makrobillede, skriver han.


.\\˙ MarketWire