Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansekspert: Fejl hos centralbankerne kan smadre økonomien

6/2 09:30

Den anerkendte finansekspert Mohamed El-Erian, økonomisk chefrådgiver hos Allianz, udtaler, at der ikke er en god løsning på inflationsproblemet, fordi centralbankerne har begået to kæmpemæssige fejl.

Den første fejl centralbankerne begik, var at kalde inflationen for midlertidig, i og med at det gav et signal om, at man ikke skulle bekymre sig om inflationen, siger Mohamed El-Erian i et interview med Berlingske.

Den anden var, at der ikke blev rykket hurtigt nok, da det gik op for centralbankerne, at inflationen ikke var midlertidig. Den amerikanske centralbank hævede renten for første gang i marts 2022, da inflationen var på 7 pct. Den Europæiske Centralbank hævede først renten i juli, da euroområdets inflation lå på omkring ni pct, fortsætter han.

- Det resulterede i, at inflationen blev et endnu større problem. Til at starte med var prisstigningerne koncentreret i energi og fødevarer. Så spredte det sig til varer, og nu har det spredt sig til servicesektoren. Servicesektoren og lønningerne er mindre følsomme over for rentepolitikken, så da først inflationen fik lov til at blive indlejret bredt i økonomien, blev implikationerne mangefacetterede, siger han til avisen.

Inflationen er faldet som resultat af rentestigningerne, men ligger stadig langt over målsætningen på to pct.

Ifølge Mohamed El-Erian står centralbankerne nu over for tre valg, der alle har dårlige konsekvenser for økonomien:

De tre valg er følgende:

1. Centralbankerne holder sig til sin to-procents målsætning og strammer pengepolitikken, indtil de er i mål.

2. Centralbankerne hæver deres målsætning til tre-fire procent for at afspejle den nye virkelighed.

3. Centralbankerne holder fast i de to pct., men accepterer, at inflationen i en længere periode er højere, og håber, at befolkningen er med på den plan.

Valg nummer tre står som det bedste blandt en række uattraktive muligheder ifølge Mohamed El-Erian.

Originalartikel: Berlingske Business, 6. februar, forside + side 6-7

.\\˙ MarketWire