Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Generel positiv stemning trods Wall Street-fald

7/2 06:32

De asiatiske investorer distancerer sig fra Wall Street tirsdag morgen, hvor en positiv bølge skylder over de asiatiske markeder, trods kurfald i de amerikanske aktier og skuffende regnskaber efter amerikansk børstid.

- Markedet ser på en blanding af positive og negative faktorer, noterer Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Investorer er dog tilbageholdende op til den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der skal tale i Economic Club of Washington til senere på dagen.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct.

De amerikanske futures holder sig samtidig i positivt territorium. De amerikanske futures indikerer kursstigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når handlen i New York åbner tirsdag eftermiddag.

Investorerne i Tokyo holder sig i baggrunden primært på grund af en mindre styrkelse af japanske yen over for dollar over det seneste døgn.

Det rammer de japanske eksportørers indtjening og presser aktiekurserne.

Nikkei 225-indekset viger 0,1 pct., mens Topix-indekset øger 0,2 pct.

I Kina er der mere positive tendenser. Shanghai Composite øger 0,3 pct., og også CSI 300 stiger 0,3 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks lægger fra med 0,8 pct.

I Sydney går markedet mod strømmen efter at den australske centralbank, Reserve Bank of Australia har forhøjet kontantrenten med 25 basispoint til 3,35 pct.

Forhøjelsen var i vid udstrækning ventet, men i den medfølgende kommentar lagde centralbankchef Philip Lowe ikke skjul på, at det er yderligere forhøjelser i støbeskeen.

- Bestyrelsen forventer, at yderligere renteforhøjelser vil være nødvendigt i de kommende måneder for at sikre, at inflationen vender tilbage til målsætningen, skriver han i den medfølgende erklæring.

Kommentaren sender ASX-indekset ned med 0,5 pct.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,1
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng+0,8
China Shanghai Composite+0,3
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex+0,2
Sydkoreas Kospi+0,6
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200-0,5

.\\˙ MarketWire