Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Investorerne følger i Wall Streets negative fodspor

9/2 06:44

De asiatiske investorer følger i Wall Street-kollegernes fodspor torsdag, med kursfald på de fleste aktiebørser, efter at række af den amerikanske centralbanks topfolk onsdag gentog topchef Jerome Powells kommentarer om, at renten står til at øges yderligere.

Det begrænser generelt risikolysten, selv om Federal Reserve er begyndt at sænke tempoet i den pengepolitiske stramningscyklus.

- Men på trods af den store gennemsigtighed gennem de sidste to årtier, kæmper centralbankerne for at formidle det rigtige budskab med modstridende data, der øger forvirringen om inflationsudsigterne i en post-pandemisk verden, siger cheføkonom Jennifer McKeown fra Capital Economics ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,3 pct.

De amerikanske futures indikerer stigninger på 0,3-0,4 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen i New York åbner torsdag eftermiddag.

Investorerne i Tokyo skæver mod udviklingen i USA onsdag aften.

- Japanske aktier startet med fald efter drop i de amerikanske aktier på grund af stramme kommentarer fra Federal Reserve-topfolk, der dæmpede håbet om, at renteforhøjelserne snart vil stoppe, skriver markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset viger 0,1 pct., mens Topix-indekset øger 0,1 pct.

De kinesiske markeder er blandt de positive torsdag morgen.

Shanghai Composite stiger 0,7 pct., og CSI 300 øger 0,8 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks begrænser stigningen til 0,5 pct.

På de andre asiatiske børser ligger Taiwan børs i Taipei med et minus på 0,1 pct., i Seoul er Kospi-indekset negativt med 0,1 pct., mens Singapores Straits Times-indeks dropper 0,8 pct.

Markedsdeltagerne i Sydney er samtidig gået hjem med et tab i ASX-indekset på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,1
Topix+0,1
Hongkongs Hang Seng+0,5
China Shanghai Composite+0,7
China CSI 300
+0,8
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi-0,1
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI-0,8
Sydney ASX 200-0,5

.\\˙ MarketWire