Asien: Positive markeder med general lav handelsaktivitet
20/2 06:32
De asiatiske aktiemarkeder ligger med mindre stigninger mandag. Mange investorer holder sig dog på sidelinjen, da de amerikanske markeder er lukket for President's Day, hvilket betyder fravær af renteindikationer fra T-bondmarkedet i Tokyo, hvilket hæmmer aktiviteten og volumen.
Samtidig afventes referatet af det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samt data for den amerikanske kerneinflation, der vil være indikator for renteudviklingen.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan er så godt som uændret.
De amerikanske futures indikerer samtidig marginale kursudsving ganske tæt på nul i de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen i New York genåbner efter helligdagen tirsdag.
Investorerne i Japan holder sig tilbage ikke bare på grund af den amerikanske helligdag, men også som følge af en vis afventen på kommentarer fra den kommende centralbankchef, der får mulighed for at udtale sig for første gang ved en konfirmationshøring i det japanske parlament, Diet, senere på ugen.
Markedet følger nøje med i, hvordan han planlægger at navigere Bank of Japan efter et årti med forgængerens Haruhiko Kurodas ultraløse pengepolitik.
Nikkei 225-indekset stiger 0,1 pct., og Topix-indekset øger 0,3 pct.
I Kina er markedsdeltagerne positive efter at den kinesiske centralbank fastholdt benchmarkrenten for udlån mandag morgen.
Shanghai Composite stiger 1,0 pct., CSI 300 øger 1,2 pct. og Hongkongs Hang Seng-indeks handles 0,8 pct. højere.
På de andre asiatiske børser ligger børsen i Taipei, Taiwan, med et plus på 0,4 pct., og i Seoul er Kospi-indekset positivt med 0,3 pct., mens Singapores Straits Times-indeks falder 0,4 pct.
I Sydney ligger ASX-indekset med en lille gevinst på 0,1 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,1 |
| Topix | +0,3 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,8 |
| China Shanghai Composite | +1,0 |
| China CSI 300 | +1,2 |
| Taiwan Taiex | +0,4 |
| Sydkoreas Kospi | +0,3 |
| Indiens BSE Sensex | +0,2 |
| Singapores STI | -0,4 |
| Sydney ASX 200 | +0,1 |
.\\˙ MarketWire
