Asien: Yderst begrænset aktivitet og meget små udsving
21/2 06:32
Der er kun yderst små bevægelser i aktiemarkederne i Asien og Stillehavsområdet tirsdag, hvor investorerne afventer åbningen af det amerikanske marked efter den forlængede weekend i USA.
Fraværet af amerikanske indikationer får mange asiatiske investorer til at blive på sidelinjen, mens der ventes på referatet fra det seneste monetære møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for yderligere pengepolitiske indikationer.
- Baggrunden for inflationsbekymringer i USA fastholder stadig risikoen for en strammere pengepolitik end forventet, og renterne er fortsat et centralt fokus, når de amerikanske markeder vender tilbage senere i dag, siger strateger fra Saxo Markets ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,3 pct., mens de amerikanske futures indikerer kursfald på omkring 0,4 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen i New York genåbner tirsdag eftermiddag.
I Japan er investorerne så godt som fuldstændigt inaktive.
- Japanske aktier starter i et snævert interval, da der er få spor, efter at det amerikanske marked var lukket for President's Day fridagen, skriver markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225-indekset falder 0,1 pct., mens Topix-indekset er uændret.
De kinesiske fastlands-aktier ligger også under for meget lav aktivitet.
Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300 viger yderst marginalt.
Hongkongs Hang Seng-indeks ligger til gengæld med et tab på 1,0 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,1 |
| Topix | 0,0 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,0 |
| China Shanghai Composite | +0,1 |
| China CSI 300 | 0,0 |
| Taiwan Taiex | -0,1 |
| Sydkoreas Kospi | +0,2 |
| Indiens BSE Sensex | 0,0 |
| Singapores STI | -0,1 |
| Sydney ASX 200 | -0,2 |
.\\˙ MarketWire
