Asien: Blandet udvikling med plus i Tokyo og minus i Hongkong
24/2 06:40
De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet fredag, hvor de japanske investorer får glæde af en tilbageholdende kommende ny chef for den japanske centralbank, mens de kinesiske markeder modsat læner sig op ad den nervøsitet, der omgiver dagens amerikanske inflationsdata.
- Aktiemarkederne forbliver på kanten af stolen på baggrund af et usikkert økonomisk miljø og usikre centralbankudsigter, siger senioranalytiker Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney ifølge AFP.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,2 pct.
De amerikanske futures indikerer dog samtidig kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når handlen i New York åbner fredag eftermiddag.
Investorerne i Japan reagerer med lettelse over, at den kommende centralbankchef Kazuo Ueda ikke umiddelbar vil ændre på de ultralette pengepolitik.
- Der har været store forhåbninger om, at Ueda ville bringe et stramt twist til Bank of Japan, men de tidlige bemærkninger i hans bekræftelsestale indikerer alt andet end det, siger markedsanalytiker Matt Simpson fra hos City Index i Singapore.
Nikkei 225-indekset stiger 1,1 pct., og Topix-indekset øger 0,5 pct.
I Kina er markedsdeltagerne langt mere tilbageholdende.
Shanghai Composite viger 0,5 pct., og CSI 300 falder 0,8 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks falder samtidig 1,2 pct.
På de andre asiatiske børser ligger Kospi-indekset i Seoul med et tab på 0,6 pct., mens Singapores Straits Times positivt med 0,5 pct.
I Taipei er Taiwans børs lukket med et minus i Taiex-indekset på 0,2 pct., og i Sydney er markedsdeltagerne gået på weekend med en gevinst i ASX-indekset på 0,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +1,1 |
| Topix | +0,5 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,2 |
| China Shanghai Composite | -0,5 |
| China CSI 300 | -0,8 |
| Taiwan Taiex | -0,2 |
| Sydkoreas Kospi | -0,6 |
| Indiens BSE Sensex | +0,2 |
| Singapores STI | +0,5 |
| Sydney ASX 200 | +0,3 |
.\\˙ MarketWire
