Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Mærsk, Novo Nordisk og Genmab

28/2 06:32

BØRSEN

TOPØKONOM FORVENTER ENDNU HØJERE RENTER OG HÅRD LANDING

Renten hos den amerikanske centralbank topper først ved 6 pct., og derefter rammer krisen, lyder det fra cheføkonom Torsten Sløk. Trods rentehop er økonomien stadig bundsolid, så der skal flere rentestigninger til for at bringe inflationen ned, vurderer topøkonomen. (Forside, side 16-17)

PRINCIP I KONTROVERSIEL ATP-MANØVRE BLÅSTEMPLES

Grundtanken i ny regnskabspraksis i ATP er fornuftig, men beregningerne er svære, vurderer professor. (Side 2)

MÆRSK UDFORDRER AMAZON I SATS PÅ INTERNETHANDEL

Mærsk vil erobre et potentielt lukrativt hjørne af pakkemarkedet ved inden for en kort årrække at mangedoble arealet af sine logistiklagre, så de fylder op mod 4000 fodboldbaner. (Side 6-7)

NOVOZYMES SMYGER SIG UDEN OM NYE BØRSREGLER

Novozymes har ved at vælge fusionsvejen gjort det lettere for sig selv at nå i mål med sammenlægningen med Chr. Hansen. (Side 10)

DANSK WEBSHOP KØBER NORSK KAPITALFOND UD

Milliardforretningen Proshop har købt norsk kapitalfond ud af virksomheden og står nu tilbage med to ejere. (Side 12)

INVESTORER KRITISERER UDVIDELSE AF GENMABS BONUSPROGRAM

Genmabs ønske om igen at udvide muligheden for variabel aflønning af topledelsen møder kritik fra investorer. (Side 23)

BERLINGSKE BUSINESS

DEN VILDE VÆKST VIL SKABE STORE FORANDRINGER I NOVO

Siden Lars Fruergaard Jørgensen overtog topposten i Novo Nordisk i 2017, er aktiekursen og væksten steget med raketfart. Men ifølge aktieanalytikere og Fruergaard selv er der meget mere i vente. »Når man vokser, giver det masser af muligheder, men også en masse udfordringer,« siger han. (Forside, side 4-5)

IT-GIGANT FYRET FRA KULDSEJLET NYT IT-SYSTEM

E t stort it-system til inddrivelse af studiegæld skal nu for tredje gang i udbud, efter at Udbetaling Danmark har fyret it-giganten DXC Technology. (Side 5)

EKSPERTER ER OPTIMISTISKE OM LØNAFTALE TRODS SÆRLIG UDFORDRING

For hver dag, der går, kommer Danmark tættere på en afklaring, om vi skal have nye overenskomster eller en storkonflikt. Eksperter ser opløftende tegn, men advarer fortsat om en afgørende barriere. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TSUNAMI AF REGULERING GØR LIVET SURT FOR VIRKSOMHEDER

En bølge af nye EU-regler og krav på tech-området vælter i disse år ind over danske virksomheder. Og de omfattende regelsæt fra Bruxelles tærer voldsomt på erhvervslivets kræfter, advarer eksperter. (Forside, side 6-7)

SUPERMARKEDER BEGYNDER AT SE DE FØRSTE PRISFALD

Købmandskoncernen Dagrofa melder om fortsat pres på salget i de store supermarkeder, da forbrugerne er søgt mod discount. (Side 12-13)

VERDEN KOMMER IKKE TIL AT MANGLE OLIE I 2023

Der sker store forskydninger i verdensmarkedet på grund af sanktionerne mod Rusland. (Side 14-15)

AKTIEBUNDSKRABERE I USA OG EUROPA ER FALDET TUNGT I ÅR

Meget tyder på, at luften er gået af ballonen for blandt andet medicinalaktierne – i hvert fald hvis man kigger på udviklingen i årets to første måneder. (Side 15)

BØRSKANDIDAT YDEDE ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN

Der blev tilbage i 2021 ydet et ulovligt aktionærlån i selskabet Meew, som står foran en snarlig børsnotering i Sverige. (Side 20)

.\\˙ MarketWire