Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos fortsatte Wegovy-receptvækst særdeles positivt, skriver Sydbank

3/3 14:53

Væksten i efterspørgslen på Novo Nordisks Wegovy vidner om en fortsat stærk underliggende efterspørgsel på den danske medicinalgigants fedmemiddel.

Det skriver Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, i et notat.

Antallet af de samlede receptudskrivninger for Wegovy voksede i uge 8 til 78.777 fra 70.997 ugen før, viser receptdata fra Symphony Health Solutions. Det var endda i en uge, hvor amerikanerne fejrede helligdagen Presidents' Day.

Det svarer til en vækst på 11 pct., og er således en acceleration i forhold til uge 7, hvor antallet af receptudskrivninger voksede 4 pct.

- Vi ser særdeles positivt på udviklingen i receptudskrivningen for Wegovy i USA. Vi vurderer fortsat, at den stigende udskrivningstendens er en konsekvens af den stærke underliggende efterspørgsel efter Wegovy og opmærksomheden omkring fedmebehandling i USA, skriver Søren Løntoft Hansen.

Receptdataene er dog fortsat en tidlig måling i forhold til Novo Nordisks "relancering" i USA, pointerer han videre.

Det er desuden positivt, at både det totale antal recepter og antallet af nye recepter for Ozempic fortsat udvikler sig positivt til trods for Wegovys lancering.

- Der er således ikke i vores optik noget, der tyder på, at Wegovy-efterspørgslen er på bekostning af GLP-1-midlerne inden for diabetes, hvilket vi anser som meget positivt, afslutter Sydbank-analytikeren.

.\\˙ MarketWire