Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk reducerer insulinpriser kraftigt

14/3 13:29

Novo Nordisk planlægger at sænke sine amerikanske listepriser for en række insulinprodukter med op til 75 pct. Novo tilslutter sig gruppen af medicinalvirksomheder, der foretager prisreduktioner efter opfordring fra Bernie Sanders, formand for sundhedsudvalget i det amerikanske senat. Det skal ske som led i at gøre behandlingen for diabetes mere tilgængelig.

- Vi har arbejdet på at udvikle en bæredygtig vej fremad, som kan balancere overkommelige priser for patienterne, markedsdynamik og skiftende politikker. Novo Nordisk er fortsat forpligtet til at sikre, at patienter, der lever med diabetes, har råd til insulin, et ansvar vi tager alvorligt, siger Steve Albers senior vicepræsident hos Novo Nordisk ifølge Wall Street Journal.

Novo er en af de største sælgere af insulin i USA - generelt i hele verden. Selskabet meddelte tirsdag, at det vil sænke listeprisen på sin NovoLog-insulin med 75 pct. og priserne for Novolin og Levemir med 65 pct. fra januar 2024.

Bernie Sanders har sendt breve til Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, og Sanofis, Paul Hudson. Han opfordrer dem til at sænke priserne på insulin. Det skrev Endpoints den 3. marts ifølge branchemediet Medwatch.

Opfordringen fra Sanders kommer, efter at amerikanske Eli Lilly tidligere på ugen annoncerede, at koncernen vil sænke sine listepriser på en række insulin er med op til 70 pct. i løbet 2023.

Listepriserne betales af de mest udsatte patienter, der står uden sygeforsikring og ikke har mulighed for at deltage i andre rabatprogrammer for medicinen.

.\\˙ MarketWire