Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Danske Bank, Novo Nordisk og Lego

21/3 06:42

BØRSEN

MILLIARD-FORVALTERE FRYGTER AT BANKURO VIL BREDE SIG

Selv om der er kastet redningskranse ud til kriseramte banker på begge sider af Atlanten, er det for tidligt at ånde lettet op, mener en række milliardforvaltere. “Jeg tror, at der er mere i vente,” siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. (Forside, side 12)

CREDIT SUISSE LØB TØR FOR DEN VIGTIGSTE KAPITAL – KUNDERNES TILLID

Credit Suisse har i årtier brudt regler og haft rod i risikostyringen. Søndag aften fik de schweiziske myndigheder nok og tvang banken i armene på rivalen UBS. (Side 6-7)

BANKOBLIGATIONER I FRIT FALD

Nedskrivningen af Credit Suisses obligationer til nul har rystet investorer. De frygter, at det øger risikoen for en ny krise. (Side 8)

DANSKE BANK ANBEFALER SALG AF RISIKABLE OBLIGATIONER

Virksomhedsobligationer med høj rente er blevet alt for risikable at have i porteføljen, mener Danske Bank. (Side 9)

VÆRKTØJ FRA FINANSKRISEN ER GENINDFØRT

Amerikanske Federal Reserve åbner sluserne for, at blandt andet ECB kan få adgang til dollar på daglig basis. Et værktøj, der både blev brugt under den globale finanskrise og i de første måneder af coronapandemien. (Side 10-11)

BANKAKTIER I VOLDSOMME UDSVING EFTER NØDREDNING

Store kursudsving ramte bankaktier i mandagens handel efter UBS’ overtagelse af kriseramte Credit Suisse. (Side 13)

BIOTEKFIRMA VURDERES TIL 1,8 MIA. KR. FØR BØRSNOTERING

Biotekselskabet Gubra sigter mod en børsnotering sidst i marts og vil rejse 500 mio. kr. ved salg af nye aktier. (Side 15)

NOVO-TOPCHEF KÆMPER MED AT FATTE FEDMEPOTENTIALE

Ubegribelig stor vækst er i vente for Novo Nordisk på fedmeområdet, men topchef Lars Fruergaard vil ikke tage munden for fuld. (Side 16-17)

OLIEFOND SER INGEN STEDER AT GEMME SIG VED NY NEDTUR

2023 kan blive et hårdt år for investorer, mener chefen for den norske oliefond, som frygter, at inflationen bliver svær at få styr på. (Side 18)

VATTENFALL STEMPLER IND I DEBAT OM BREMSET HAVVIND

Der vil fortsat være brug for, at virksomhederne kan tage teten i udvikling af vedvarende energi, mener Vattenfall. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

BANKREDNING KRÆVEDE HIDTIL USET VÆRKTØJ I SCHWEIZERKNIVEN

Som led i redningen af storbanken Credit Suisse udsletter de schweiziske myndigheder en særlig obligation med milliardtab til følge hos investorerne. Eksperter og iagttagere mener, at beslutningen er nødvendig – men den kan samtidig få konsekvenser for finanssektoren. (Side 4-5)

RENTERNE RASLER NED - MEN KUN FOR STATSPAPIRER

Historisk store rentefald er over den seneste uge blevet hverdagskost i både USA og Europa. Men rentefaldene er isoleret til statsobligationer, og danske realkreditobligationer har stort set ikke flyttet sig. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FINANSIELT KOLLAPS SMITTER AF HELE VEJEN GENNEM SYSTEMERNE

Nedsmeltningen i bankkoncernen Credit Suisse kan få voldsomme konsekvenser ikke bare for den finansielle verden, men for økonomien generelt. Tilliden mellem bankerne er ved at smuldre, mens uroen på obligations- og aktiemarkederne tager til og øger risikoen for en økonomisk recession. (Forside, side 12-14)

MÆRSK SÆLGER SPECIALREDERI TIL EJERSELSKAB

Efter længere tids søgen er det lykkedes A.P. Møller Mærsk at skille sig af med specialrederiet Maersk Supply Service. Det er dog solgt til A.P. Møller Holding. (Side 2)

KRISEN SÆTTER TYDELIGE SPOR I VÆRDIEN AF GRUNDFOS

Energikrise, hyperinflation og stigende renter har skåret mere end 10 mia. kr. af værdien af Grundfos, viser nye tal. (Side 4)

NY FOND VIL IKKE BREMSE EN BØRSNOTERING AF LEGO

Den nye magtfaktor i Kirkbi, K2 Fonden, er ingen hindring for, at Kirk Kristiansen-familien i fremtiden børsnoterer eller sælger Lego fra. Det fremgår af fundatsen for fonden. (Side 8)

.\\˙ MarketWire