Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/Fmd: Vi har desværre haft svært ved at møde efterspørgslen

23/3 14:39

Novo Nordisks bestyrelse har i løbet af 2022 haft stort fokus på at få udbygget Novos produktionsfaciliteter for at kunne møde efterspørgslen.

Det fortæller bestyrelsesformand Helge Lund torsdag på selskabets generalforsamling.

Han peger på, at Novo i 2022 satte punktum for et år med usædvanlig høj salgsvækst for et selskab af Novos størrelse.

Det skyldes ikke mindst markant efterspørgsel efter Novos GLP-1-produkter til behandling af type 2-diabetes og svær overvægt.

- Det har desværre betydet, at vi har haft problemer med at møde efterspørgslen. Det har øget vigtigheden af investeringerne, vi foretager nu og i fremtiden i forhold til produktionskapaciteten, og jeg vil gerne sige, at for os i bestyrelsen har ubalancerne mellem udbud og efterspørgslen været noget, vi har diskuteret på hvert eneste bestyrelsesmøde i årets løb, siger Helge Lund.

I sit seneste årsregnskab annoncerede Novo, at det agter at mere end fordoble investeringerne i 2023 til i alt 25 mia. kr., hvoraf størstedelen vil gå til udbygning af produktionskapaciteten.

Udfordringerne er nemlig endnu ikke helt løst, fortæller administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen fra talerstolen.

- I 2023 er der forventning om, at der kan være begrænsninger på forsyningerne. Det handler simpelthen om, at der er større volumenvækst i salget af GLP-1-baserede produkter som Ozempic og kapicitetsbegrænsninger på nogle af vores produktionsanlæg. Vi har stærkt fokus på gradvist at øge vores kapacitet, siger Novos topchef.

Novos samlede salg steg i 2022 med hele 16 pct. i lokal valuta, drevet frem af supersællerten Ozempic, der gik frem med 61 pct. ligeledes målt i lokal valuta til 59,75 mia. kr.

Desuden steg salget af Novos diabetespille, Rybelsus, med 114 pct. til 11,3 mia. kr.

I 2023 venter Novo en vækst både i omsætning og driftsresultat på 13-19 pct. målt i lokal valuta.

.\\˙ MarketWire