Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Bavarian Nordic, Jyske Bank og CIP

19/4 06:32

BØRSEN

LINAK LÆGGER PLAN FOR EXIT FRA KINA

Milliardvirksomheden Linak er for afhængig af Kina og søger derfor andre asiatiske leverandører. Topchef Bent Jensen er også i gang med at lægge en exitplan, hvis Taiwan-konflikten spidser til og gør det nødvendigt. Frygt for gentagelse af uforberedt Rusland-exit. (Forside, side 6-7)

BAVARIAN ER USIKKER PÅ TIMING AF FLERE KOPPEORDRER

Koppeforretningen udvides for Bavarian Nordic, men lange beslutningsprocesser skaber usikkerhed om ordreindgangen. (Side 4)

KINAS ØKONOMI VOKSER IGEN - OG MERE END VENTET

Den kinesiske fremgang er "en kærkommen nyhed" på et tidspunkt, hvor udsigten til vækst i Europa og USA er svag. (Side 8)

FONDSFORVALTERE FRYGTER NY KRISE: SØGER LY I OBLIGATIONER

Obligationer fylder mere i investorernes porteføljer, end de har gjort i knap 14 år. Det viser ny rundspørge fra Bank of America. (Side 18)

KAPITALFONDS SALGSKLARE FLYFIRMA I STORT COMEBACK

Flyvirksomheden TP Aerospace løfter salget med 66 pct., og ejeren, kapitalfonden Catacap, har sat selskabet til salg. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

REGERINGEN VIL SÆTTE TURBO PÅ GRØNT VINDMØLLEEVENTYR TIL HAVS

Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) vil reservere 30 pct. af Danmarks samlede havareal til havvind mod hidtil 15 pct., og det skal fordeles ved statslige udbud. Regeringen vil dermed kraftigt øge produktionen af grøn strøm og Power-to-X i Danmark. (Forside, side 4-5)

EU KRÆVER SKRAPPE INDGREB MOD KUNSTIG INTELLIGENS

Medlemmer af Europa-Parlamentet med arbejde inden for teknologi opfordrer USA's præsident og EU-Kommissionens formand til at indkalde til topmøde for at sikre kontrol med den nye teknologi. Parlamentarikerne ventes om kort tid at være klar med det hidtil skrappeste lovforslag, hvor også forbud mod at bruge ansigtsgenkendelse er i spil. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

I 2012 VAR FØRSTE OG ENESTE INVESTOR PENSION DANMARK. NU ER CIP EN GIGANTISK GRØN MOTOR

Pension Danmark har med en banebrydende investeringsmodel og etableringen af Copenhagen Infrastructure Partners sat et betydeligt aftryk på udbygningen af vedvarende energi. (Forside, side 10-11)

DANSKE SMÅGRISE STRØMMER UD AF LANDET MENS SLAGTERIERNE FORBLØDER

Udenlandske opkøbere dræner Danmark for smågrise, hvilket får råvaregrundlaget til at smuldre under slagterierne. Smågrisene kan sælges for langt højere priser i udlandet. (Side 2)

REGNEDRENGE SKAL LÆGGE ARM OM DAGLIGVAREMARKED I OPBRUD

Salling Group og Coop står nu med hver sin tidligere finansdirektør, der er sat i spidsen for dagligvarekæmperne. Det giver mening på et marked med fokus på data og ekstrem hård konkurrence, lyder det fra eksperter. Men kreativitet kan gå tabt. (Side 9-7)

BANKERNES UDLÅN TIL ENERGIBRANCHEN EKSPLODEREDE I SENSOMMEREN

Bankerne lod lån for milliarder af kroner strømme ud til de likviditetspressede energiselskaber i sommeren 2022. Presset på branchens likviditet kom helt uventet. (Side 8)

JYSKE BANK OPJUSTERER

For anden gang i år har Jyske Bank opjusteret forventningerne til 2023. Banken har tjent 1,3 mia. kr. i årets første kvartal. (Side 12)

PESSIMISME PRÆGER REGNSKABSSÆSONEN I USA

Trods udsigten til en indtjeningsnedtur i første kvartal har aktierne i S&P 500 indtil videre haft et solidt 2023. Nu er spørgsmålet, om medvinden fortsætter i den amerikanske regnskabssæson, som blev skudt i gang for få dage siden. (Side 14)

.\\˙ MarketWire