Torsdagens aviser med Pandora, Ørsted og Carlsberg
4/5 06:32
BØRSEN
BANKDIREKTØRER: LEMPELSER GIVER BANKKRAK
Topcheferne i fem af de største danske banker vurderer, at bankproblemerne bliver i USA. Reguleringen har fungeret i Europa, vurderes det og skyder skylden for de amerikanske krak på Trumps lempelser af regnskabsregler for banker. (Forside, side 6-8)
DANSKE COMMODITIES’ INDTJENING VOKSER OVER 700 PCT.
Sidste års ekstreme energimarked har været med til at mangedoble overskuddet hos Danske Commodities. (Side 2)
ØRSTED ER OPTIMISTISK TRODS OMKOSTNINGSPRES
Flere af Ørsteds kommende havvindprojekter rammes af inflation, stigende renter og udsigten til flaskehalse. (Side 4)
DEMANT IKKE FÆRDIG MED FYRINGER
Tre ledere trådte i sidste uge ud af Demant, efter at en whistleblower afslørede usund arbejdskultur. (Side 10)
PANDORA SER FARETEGN I 2023 TRODS HØJERE SALG
Europa er i fremgang, USA halter, og Kina er i langsom bedring, siger Pandora-topchef, der ser usikkerhed overalt. (Side 16)
AMBU VILLE FJERNE 200 JOB MEN SKAR 800 VÆK
Personalemangel påvirker salget til hospitaler, men giver også muligheder, vurderer Ambus topchef. (Side 18)
ØKONOMER ER UENIGE OM ECB SVINGER STOR ELLER LILLE RENTEHAMMER
Økonomer er uenige forud for rentemødet i dag, torsdag. Diskussionen går på, om ECB skal træde varsomt eller fortsætte den aggressive stil. (Side 26)
BERLINGSKE BUSINESS
OPTRAPPET KONFLIKT I LUFTHAVNEN TRUER MED KAOS TIL SOMMER
Der kan blive total kaos til sommer, hvis ikke konflikten mellem flyveledere og den statslige luftfartstjeneste Naviair snart bliver løst. Situationen er meget alvorlig, lyder det fra blandt andet Dansk Industri. (Forside, side 2)
WOLT KRITISERER MYNDIGHEDER FOR SLINGREKURS OM BUDE
En ny afgørelse om Wolts cykelbude kan få vidtrækkende konsekvenser for virksomheden. Men for bare fire år siden var vurderingen en helt anden, viser et hidtil fortroligt svar til Folketinget. (Side 6)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSKE STORBANKER ER I FORRYGENDE FORM
De fem største danske banker tjente sammenlagt 8,2 mia. kr. efter skat i første kvartal – en stigning på 76 pct. i forhold til samme periode sidste år. (Forside, side 6-7)
SYDBANK TRODSER BANKURO I USA MED REKORDOVERSKUD
Sydbank er kommet igennem årets første tre måneder med et rekordresultat. (Side 7)
SPAR NORD FORDOBLER OVERSKUD OG TJENER 557 MIO. KR.
Trods uro på de finansielle markeder leverer Spar Nord et godt resultat i årets første kvartal bl.a. som følge af rentestigninger. (Side 7)
CARLSBERG BETALER BØDE PÅ 373 MIO. KR.
Kartelsagen har stået på siden 2007, hvor de tyske konkurrencemyndigheder anklagede blandt andre Carlsberg for aftalte priser. (Side 10)
AMBU SATSER PÅ NYT FORRETNINGSOMRÅDE
Ambu investerer i fremtiden med blandt andet lanceringen af et ambitiøst produkt – men den slags kræver tålmodighed, siger topchef Britt Meelby Jensen. (Side 12)
HAVVIND STÅR NU FOR 80 PCT. AF ØRSTEDS INDTJENING
Efter et rekordresultat i 2022 er Ørsteds resultater tilbage på et mere normalt niveau, hvor direktionen med tilfredshed kan konstatere, at indtjeningen fra havvinden igen reflekterer selskabets store fokus på teknologien. (Side 12)
PANDORA VIL BYGGE ALLE SINE BUTIKKER OM
Den danske smykkekoncern har sat fart i et projekt, som betyder nye og mere effektive butikker rundt om i verden. Samtidig har Pandora-ledelsen fokus på mulige prisløft for at øge lønsomheden. (Side 14)
NORDEN TJENTE 1 MIA. KR. I ÅRETS FØRSTE TRE MÅNEDER
Rederiet Norden lander et resultat på over 1 mia. i årets første tre måneder. Det skyldes bl.a. selskabets assetlight model og frasalg. (Side 14)
.\\˙ MarketWire