Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo : Efter 30 kursrekorder i 2023 kommer aktiesplitet


115311 ProInvestorNEWS 11/9 2023 07:34
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

For de mere end 100.000 private investorer i Nordnet, som ejer aktier i Novo Nordisk noteret i Danmark sker der noget den 13. september. 1 aktie bliver til 2 og aktien halveres efter 30 lukke- og kursrekorder.

Novo Nordisk aktien har haft en imponerende udvikling de seneste år. Som det fremgår af figur 1, har investorerne over de seneste 5 år fået et afkast på 338 %



Højere aktiekurs

Når Novo Nordisk aktien stiger bliver den på en måde "dyrere" i den absolutte forstand. Det koster mere at købe 1 ejerandel i Danmarks mest værdifulde selskab.



Dyr eller dyrere handler bl.a. om forholdet mellem pris/kvalitet

Om aktien i investeringsforstand bliver dyrere når kursen stiger, afhænger dog ikke kun af den absolutte kursudvikling, men om forholdet mellem pris og kvalitet.

Prisen er kursen per aktie. Kvaliteten er indtjeningen. Hvis aktien eksempelvis stiger med 25 %, mens indtjeningen stiger med 35 %, bliver aktien investeringsmæssigt reelt billigere, når/hvis indtjeningen og kvaliteten af varen stiger mere end prisen.

Når en aktie i absolut henseende stiger meget, som tilfældet har været med og for Novo Nordisk, kan nogle investorer opfatte aktien, uagtet ovenstående, som "dyr". Det kan i det generelle tilfælde have en indflydelse på, hvor meget aktien handles og bliver omsat.



Succesfulde virksomheder splitter på den gode måde

Nogle virksomheder vælger at dele deres aktie i mindre stykker. Det er det som Novo Nordisk gør nu. Et aktiesplit hvor 1 aktie bliver til flere, er normalt et tegn på at udviklingen har været meget god og den underliggende udvikling i selskabet og forventningerne til fremtiden er stigende. Det er karakteristika, som har kendetegnet Novo Nordisk udviklingen de seneste år.



Flere stykker giver ikke en større kage her og nu

1 aktie bliver til 2. På samme måde som en kage ikke bliver større af at blive skåret i flere stykker, bliver et selskab som udgangspunkt ikke mere værdi ved at der kommer flere aktier. Flere aktier bliver i den henseende kompenseret af en lavere kurs.



Det sker den 13. september

Med virkning fra den 13/9 vil hver af dine aktier i Novo Nordisk, som er børsnoteret i København blive delt i 2. Den naturlige reaktion vil være, at 1 aktie til ca. 1355 (fredagens slutkurs) vil blive til 2 aktier a hver kurs 1355/2 = 678. Når aktiehandlen slutter den 12. september, er det sidste dag før split. Når aktiehandlen starter onsdag den 13/9 vil ombytningen være sket og kørt på plads på dit Nordnet depot.

Ugen efter med virkning fra 20/9 vil de Novo Nordisk aktier som er parallelnoteret i USA blive delt i to.



Aktieombytning på autopilot

Du skal ikke foretage dig noget. Ombytningen sker automatisk. Du er som udgangspunkt hverken dårligere eller bedre stillet efter. Der er for dig ikke nogen omkostninger forbundet med ombytningen. Det sker automatisk.



Novo Nordisk i tal: Absolut ingen over og ingen ved siden af for danske private investorer



Antal kunder med Novo Nordisk aktier

103109

Danske kunder med Novo Nordisk aktier

91315

Antal danske kunder med NN aktier

22,41 %

Samlet beholdning af Novo Nordisk aktier

9.778.658

Samlet beholdning

12.980 mia

Gns beholdning af Novo Nordisk aktier


107

Gns. Værdi af Novo Nordisk aktier

142.000


Data per medio september

Kilde: Nordnet



Mere end 100.000 kunder i Nordnet ejer Novo Nordisk aktier
90 % af disse er danske investorer
Mere end hver 5. kunde i Nordnet ejer aktier i Novo Nordisk
Den samlede beholdning af Novo Nordisk aktier er lige i underkanten af 10 mio aktier.
Den samlede værdi af Novo Nordisk er ca. 13,25 mia. baseret på fredagens slutkurs på 1355.
I gennemsnit ejer investorerne 107 aktier. De bliver nu til 214
Den gennemsnitlige værdi af Novo Nordisk aktier er 144.985


Novo Nordisk dobbelt så stor som det skandinaviske selskab


Novo Nordisk er i sin egen danske og nordisk klasse og efter de er gået forbi LVMH nu også det mest værdifulde europæiske selskab. Her er lidt tal per primo september 2023:



Novo Nordisk udgør markedsværdimæssigt over halvdelen af de øvrige 24 danske C25 selskaber (54,73 %).

Lidt over halvdelen af de svenske aktier i OMX S30 (51,40 %)

171,87 % af de norske aktier i det norske OBX indeks

Novo Nordisk udgør 22,97 % af de samlede markedsværdier i Danmark, Norge, Sverige

På en top-ti liste over store danske, svenske og norske selskaber kommer Novo Nordisk naturligvis ind på en suveræn 1. plads

På andenpladsen kommer AstraZeneca

Listen domineres af 5/6 svenske selskaber alt afhængig af om man betragter Nordea som et svensk eller finsk selskab

Norge har 2 selskaber på listen: Equinor og DNB som nummer 9

Det 2. danske selskab på listen er DSV

NOVO B.CO




11/9 2023 07:35 ProInvestorNEWS 4115312



Novo Nordisk markedsværdi i procent

NOVO B.CO




11/9 2023 07:51 VærKritisk 4115315



I gamle dage, da jeg gik skole, var begrundelsen for aktiesplit at øge likviditeten, som så igen, forhåbentlig!, kunne føre til øget værdi.

Er det stadig begrundelsen nu om dage? Og holder det med øget likviditet i virkeligheden? Virker det stadig, altså i en moderne tid, hvor hele verden er online med hinanden, og hvor så stor en del af handlen er styret af computere? Mit spørgsmål bunder i at jeg alle dage har fundet begrundelsen mærkelig, for hvorfor skulle folk være mere interesseret i 2 aktier af 650 end af 1 til 1300?



11/9 2023 08:07 Pensionisten 4115316



Hvad sker der med bull/bear certifikater, i anledning af splittet?



11/9 2023 11:12 Aliaz 2115327



Tænker der sker ingenting. Lige som når et udbytte går fra - så er et certifikat ikke påvirket af udlodning.



11/9 2023 13:34 mccarthy 2115335



Tror at Novo splittede i 2007, 2013, 2017 og så nu.
Hvis der ikke blev splittet ville aktien i dag koste mere end spidsen af en jetjager. Det er ikke utænkeligt at der splittes igen inden år 2030.



11/9 2023 08:13 EIMiller 4115317



Jeg tror lige at den samlede beholdning skal justeres fra 12.980 mia til 12,980 mia.




11/9 2023 08:30 Pensionisten 4115320



Altså ikke nogen teknisk ændring - så kurs og antal certifikater fortsætter uændret ?



TRÅDOVERSIGT