Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chemometec


115333 joman18 11/9 2023 13:25
5
Oversigt

Blackrock fortsætter opkøb af Chemometec!!!



11/9 2023 13:54 VærKritisk 5115338



Ikke til at se på kursen. Den får godt nok tæsk.



11/9 2023 14:36 Aps invest 6115340



Nogen frygter vel samme "hammer" som andre DK selskaber har fået ved det mindste "hår i suppen" :) Selvom Chemometec er faldet fra 900+ til 395 p.t :) Markedet er meget barskt p.t



11/9 2023 14:47 VærKritisk 5115341



Mange holder af princip aldrig over et regnskab. Man skulle dog tro de havde solgt. Og så er der den der evige frygt for at en ny direktør vil starte med at hælde en masse skeletter ud af skabet, så han selv har nemmere ved at shine senere. Jeg har aldrig selv rigtigt troet på den forklaring. Herudover mener jeg at have læst et sted at andre i samme sektor har haft det svært. Dette blot mulige bud. På den anden side så burde det være positivt at black rock køber op. Men bare fordi man er stor, så kan man jo godt tage fejl.

Jeg havde et hurtigt sving i den for noget tid siden, hvor jeg fik en lille næsten ubetydelig gevinst. Jeg har ingen intentioner om at købe den



12/9 2023 08:16 Esset 4115357



Den er stadig steget 390% på 5 år, ikke så ringe endda.



11/9 2023 14:35 NordicStock 6115339



Det er ikke et selskab jeg kender ret meget til andet end deres regnskabs-historik, og at de er flyttet op som Large Cap fra Mid Cap indekset for ikke så længe siden.

Der er umiddelbart intet i regnskabs-udviklingen, bortset fra at både omsætnings-udviklingen og indtjenings-udviklingen bremsede voldsomt op i deres H1 2022/23 regnskab. De stoppede også med at betale udbytte efter deres 2021/22 årsregnskab.

- Har de måske meget gæld, og er ramt af stigende renter?
- Blackrock har købt pænt op i aktien den ...

17. aug 2023
24. aug 2023
11. sep 2023

Det er alt hvad jeg kan finde på aktien. Der må være noget andet galt, som jeg håber nogle af jer kan svare på.

PS: Den tekniske analyse siger "SÆLG" med streg under!

Den 13 sep. (om 2 dage) kommer deres H2 2022/23 regnskab.

Markedet mener at bundlinjen for H2 2022/23 skal give en profit på ca. 90-92 mDKK.

Lad os holde øje med om de skyder over eller under det.



11/9 2023 14:52 joman18 6115343



Jeg går nu ud fra, at Chemometec er gennemanalyseret af
Blackrock og er derfor begyndt at samle op.



11/9 2023 14:59 VærKritisk 8115344



Det er den helt sikkert. Men det er den helt sikkert også af dem der har solgt ud af aktien igennem lang tid. Only time will tell, hvem der har ret.



11/9 2023 15:10 NordicStock 10115345



Ja, jeg har noteret at både Invesco, AIM International Mutual Funds og BlackRock har købt op.

Chemometec har pt. en PE på 41, så den er bestemt ikke billig, men det kan jo godt ændre sig med regnskabet den 13.sep.

Umiddelbart kan jeg godt overtales til at købe en position i konens portefølje i dag, selvom teknikken ikke siger køb. Det er trods alt et value medico selskab. Jeg tror jeg køber for 1/3-del af det beløb jeg vil investere i dag.



11/9 2023 16:47 Occam 7115348



Der kan nævnes to grunde til ikke at købe Chemometec lige nu:

1. Aktien er i en meget solid nedtrend.

2. Selskabet offentliggør årsregnskab om 2 dage. Der er altid en risiko for, at nogen udnytter inside information. Men omkring Chemometec er der allerede to gange faldet dom for overtrædelse af insider regler.

Se: https://www.finanstilsynet.dk/Tilsyn/Tilsynsreaktioner/Paatale/2023/Chemometec_210623
og
https://finans.dk/erhverv/ECE14230730/dansk-boerskomet-er-centrum-i-sag-om-insiderhandel-direktoerens-kone-laekkede-oplysninger-til-bekendt/



11/9 2023 16:55 Urban 5115349



Short-position på højt niveau d.d.
: ChemoMetec A/S 4,27



11/9 2023 21:22 Arne A 5115350



Sådan, lad kone tage risikoen :) :)



12/9 2023 14:19 joman18 3115364



Mon ikke vi får et opgør mellem Blackrock og shorterne?
Snarest!



14/9 2023 06:36 ProInvestorNEWS 4115415



Årsrapport 2022/23 - Fortsat solid indtjening men lavere vækst i et udfordret marked
13.9.2023 19.50 • GlobeNewswire •

13. september 2023

Årsrapport 2022/23 (1. juli 2022 - 30. juni 2023)

Fortsat solid indtjening men lavere vækst i et udfordret marked

ChemoMetecs

omsætning steg i

2022/23 til DKK

442,3 mio., svarende til en vækst på 4%

, og d riftsresultatet (EBITDA) blev i 2022/23 på DKK 251,0 mio., svarende til en stigning på 13% i forhold til 2021/22.

ChemoMetecfortsatte i 2022/23udviklingen af den nye
Xcyto-platform samt instrumenterne XcytoMatic 40 og
XcytoMatic30.

Udover XcytoMatic -instrumenterne forventer
vi desuden at introducere yderligere to produkter
senest med udgangen af kalenderåret 2024
,nemlig NC-203 og Xcyto5.

Regnskabsåret 2022/23 har generelt været et udfordrende år

på grund af en mindre tilførsel af kapital til kunderne inden for vores vigtigste markedsområde, cellebaseret terapi, i kølvandet på de stigende renter og den generelt større usikkerhed. Vi har derfor
haft stort fokus på at tilpasse ChemoMetec
til de ændrede markedsvilkår, og det er også lykkedes at opnå en fortsat positiv udvikling i indtjeningen. Ved udgangen af regnskabsåret var der meget, der tydede på, at markedet for cellebaseret terapi var ved at stabilisere sig - men på et lavere niveau i forhold til de tidligere år.

Vi ser fortsat positivt på det langsigtede potentiale for den cellebaserede terapi - og dermed også på

ChemoMetecs

muligheder for igen at skabe vækst inden for området.

Desuden er vi nu med den kommende lancering af de nye

XcytoMatic

-produkter på vej ind på yderligere et attraktivt område - nemlig bioprocessing

. I det nye regnskabsår ser vi dog fortsat ind i en periode med usikkerhed, både på den makroøkonomiske og geopolitiske front, og 2023/24 kan derfor meget vel
blive et år med vanskelige vækst betingelser , inden der igen er basis for at opnå en højere vækst
", siger administrerende direktør Rasmus Kofoed.

Økonomiske resultater

* I regnskabsåret 2022/23 steg omsætningen med 4% til DKK 442,3 mio. målt i danske kroner og faldt med 1% målt i faste valutakurser.

* Omsætningen af analyseinstrumenter faldt i 2022/23 til DKK 179,0 mio., svarende til et fald på 17% målt i danske kroner. Særligt omsætningen af instrumenter har været følsom over for udviklingen i investeringsklimaet inden for ChemoMetecs markedsområder.

* Omsætningen af forbrugsvarer, som omfatter kassetter, slides, reagenser og testkits m.m., steg i 2022/23 til DKK 174,4 mio., svarende til en stigning på 18% målt i danske kroner og på 13% målt i faste valutakurser.

* Omsætningen af serviceydelser, som omfatter servicepakker, installationer og diverse konsulentydelser, steg i 2022/23 til DKK 83,0 mio., svarende til en stigning på 39% målt i danske kroner og på 31% målt i faste valutakurser.

* Driftsresultatet (EBITDA) blev i 2022/23 på DKK 251,0 mio., svarende til en stigning på 13% i forhold til 2021/22, og EBITDA-marginen blev på 57%, hvilket er en stigning på fem procentpoint i forhold til 2021/22.

* Årets resultat steg med DKK 19,2 mio. i forhold til året før og blev på DKK 178,7 mio., svarende til en stigning på 12%.

* Årets omsætning og driftsresultat (EBITDA) er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger offentliggjort den 8. februar 2023.

* Det indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte for regnskabsåret 2022/23 på DKK 6,0 pr. aktie, svarende til en udbyttebetaling på DKK 104,4 mio. Forslaget skal blandt andet ses i lyset af ChemoMetecs stærke finansielle position, ligesom der samtidig er taget højde for de kommende planlagte investeringer i nye faciliteter.

Forventninger

* ChemoMetec forventer i 2023/24 en omsætning i niveauet DKK 400-435 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 200-220 mio.

Telefonkonference

Der afholdes en telefonkonference torsdag den 14. september kl. 11.

Her vil CEO Rasmus Kofoed og CFO Niels Høy Nielsen præsentere årsrapporten for 2022/23, og herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Konferencen holdes på engelsk.

Link til telefonkonference kan findes på: https://chemometec.com/investor-relations/chemometec-fy-2022-23-conference-call/

Yderligere oplysninger

Rasmus Kofoed, Adm. direktør (CEO)

Telefon: (+45) 26 72 68 19

Niels Høy Nielsen, CFO

Telefon (+45) 25 51 87 24

Vedhæftet denne meddelelse

* Årsrapport 2022/23 (Dansk)

Derudover kan årsrapporten downloades på

ChemoMetecs

hjemmeside

www.chemometec.com

Om

ChemoMetec

A/S

ChemoMetec

udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.

ChemoMetecsinstrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug.

ChemoMetec

har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

ChemoMetec

blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også

www.chemometec.com

Vedhæftede filer

https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/ada420ce-704b-4fb9-aea3-f7cc86239f97

https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/9de66a09-057d-4ce6-8b2d-e7b9521eb6a5

https://www.globenewswire.com/NewsRoom/ReleaseNg/401608761



14/9 2023 08:48 joman18 0115424



Måske en mulighed for at samle lidt op idag.



14/9 2023 08:49 VærKritisk 2115425



Jeg tror ikke man behøver at skynde sig



14/9 2023 09:23 joman18 0115428



har købt lidt, da den ramte den foreløbige bund!



14/9 2023 09:50 NordicStock 0115430



Jeg har lige solgt føle positionen i konens portefølje, og har taget tabet. Grunden til at sælge skyldes at omsætningen i H2 2022/23 er faldet med -7,2%.

Og en af grundene til at selskabet havde en høj aktiekurs, skyldes den imponerende omsætnings-vækst. Og den er væk for nu, og derfor tror jeg der vil blive solgt ud i den kommende tid.



14/9 2023 10:37 ProInvestorNEWS 0115432



Chemometec falder 15 pct. efter at prognose peger på tilbagegang

14/9 09:18

Aktien i Allerødvirksomheden Chemometec, der laver udstyr til biotek- og medicinalindustrien falder tungt fra åbningen torsdag efter selskabets årsregnskab onsdag aften, hvor særligt en forventning om lavere omsætning og indtjening i det nye regnskabsår springer i øjnene.

Efter ti minutters handel ligger Chemometec-aktien 15 pct. lavere i 320 kr. Dermed er aktien i det laveste niveau siden juni 2020.

Chemometec spår i regnskabsåret 2023/24 en omsætning på 400-435 mio. kr., og et driftsoverskud, EBITDA, i intervallet 200-220 mio. kr. Det svarer til en negativ vækst i salget på cirka 2-10 pct., og en tilbagegang på driften på omtrent 12-20 pct.

- Ved udgangen af regnskabsåret var der meget, der tydede på, at markedet for cellebaseret terapi var ved at stabilisere sig, men på et lavere niveau i forhold til de tidligere år, forklarer administrerende direktør i Chemometec , Rasmus Kofoed, i regnskabet.

I det forgangne regnskabsår steg omsætningen fra 427,2 mio. kr. nemlig til 442,3 mio. kr., mens driftsresultatet, EBITDA, blev på 251,0 mio. kr. mod 222,9 mio. kr. året før. Det fulgte i kølvandet af en salgsvækst året forinden på 52 pct.

- Regnskabsåret 2022/23 har generelt været et udfordrende år på grund af en mindre tilførsel af kapital til kunderne inden for vores vigtigste markedsområde, cellebaseret terapi, i kølvandet på de stigende renter og den generelt større usikkerhed, siger Rasmus Kofoed også.

- Vi har derfor haft stort fokus på at tilpasse Chemometec til de ændrede markedsvilkår, og det er også lykkedes at opnå en fortsat positiv udvikling i indtjeningen.

EBIT-resultatet steg således også til 230,6 mio. kr. fra 202,9 mio. kr., og nettoresultatet endte på 178,7 mio. kr. mod 159,5 mio. kr. året forinden.

Chemometec har i forbindelse med årsregnskabet besluttet sig til at indstille til generalforsamlingen, at udbyttet hæves fra 4 til 6 kr. pr. aktie, hvilket vil svare til en samlet udbetaling til ejerne på 104,4 mio. kr.




TRÅDOVERSIGT