Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted Q3: En økonomisk gyser. Selskabet er i stiv modvind


116443 ProInvestorNEWS 1/11 2023 07:52
7
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Det er ikke kun gigantiske nedskrivninger og hensættelser, som skæmmer 3. kvartalsregnskabet. Det er selv fundamentet for Ørsted som er meget usikker

Ørsted har i 3. kvartal taget konsekvensen af de svære vilkår og truffet de svære valg
De stopper udviklingen af Ocean 1 og Ocean 2De nedskriver 28,4 mia i 3. kvartal. Hovedparten af denne kommer fra Ocean 1

Ørsted har tidligere annonceret, at de i 3. kvartal kunne komme med en nedskrivning på 16 mia. til forsinkelser, skat og renter
Analytikere har haft estimater på 16-20 og enkelte endda højere end det
Nedskrivningen ender på 28,4 !
Men det er ikke slut med det. I 4. kvartal vil Ørsted formentlig hensætte 8-11 mia. kr yderligere
Det bringer de samlede hensættelser/nedskrivninger på ca. 40 mia!

Fremtiden?


Ørsted er meget udfordret. Konkurrenterne maser på og især de store olieselskaber er begunstiget af at have store positive cashflow fra en meget høj oliepris. Samtidig truer de stigende renter den fremtidige profitabilitet. Ørsted annoncerede for blot 4 måneder siden, på sin kapitalmarkedsdag, at de frem mod 2030 ville investere 475 mia. Disse planer må formodes at blive markant revideret. Ørsted nævner at de undersøger kapitalstruktur, m.v. Men det er ingen løsning at få mere kapital ind, hvis man ikke kan forrente denne kapital tilfredsstillende. På samme måde som en tømrermester ikke kan finansiere en ny maskine til 10 %, hvis den interne rente kun tilsiger et afkast på 8 %. Der er intet i meddelelsen om fremtiden for ledelsen og hvad bestyrelsen agter at gøre. Aktiekursen er blevet sendt i dybet, og vi ved nu, at det var der en god grund til.


Kommer der et kursmæssigt lettelsens suk? Ikke fordi nedskrivninger på i alt 40 mia. ikke er ekstreme, men fordi vished om noget skidt kan trods alt kan være en faktor?

Tjah; det er det gode spørgsmål. Oveni alle udfordringer kommer så, at Ørsted historisk har bestilt sine møller overvejende hos Siemens Energy, som har kapital OG kvalitetsudfordringer.


Set i den henseende er noget af det mest bemærkelsesværdige, at jeg i meddelelsen mangler en "sense of urgency", som tallene og udviklingen tilsiger

Figur 1: Kursudvikling, 3 år, Ørsted

Kilde: Nordnet




1/11 2023 08:07 ProInvestorNEWS 3116444



Ørsteds nedlukning af havvindprojekter granskes af New Jersey-guvernør

1/11 06:49

Der kan komme et retsligt efterspil, efter Ørsted har trukket stikket til de to amerikanske projekter Ocean Wind 1 og 2 og taget en nedskrivning for i alt 28,4 milliarder kroner for de første ni måneder af 2023.

Guvernøren i New Jersey, Phil Murphy, siger, at staten vil se på de alle juridiske aspekter og tage de nødvendige skridt for at sikre, at Ørsted fuldt ud og straks honorerer alle forpligtelser.

Det skriver han i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Phil Murphys planer om at have 100 pct. ren energi i staten i 2035 er umiddelbart blevet skudt til hjørne.

Ifølge den digitale nyhedstjeneste Axios er Ørsted nedlukning af de to projekter "måske det skarpeste bevis på de økonomiske forhindringer, der undergraver Det Hvide Hus' håb om en større udbygning af havvind i USA", skriver Bloomberg.

Axios skriver også, at der er "en kombination af renter, inflation, udfordringer med forsyningskæden med mere, der bremser projekter med havvind."

.\˙ MarketWire



1/11 2023 08:08 ProInvestorNEWS 3116445



Ørsteds regnskaber skæmmes af i gigantiske nedskrivninger og ny hensættelse
1.11.2023 06.39 • MarketWire •
(opdateres)

Bare godt et par måneder efter at Ørsted varslede potentielle nedskrivninger på op til 16 mia. kr. på sine havmølleprojekter i USA, må selskabets bestyrelse sande, at det beløb slet ikke rækker.

I stedet har bestyrelsen natten til torsdag besluttet at nedskrive for 28,4 mia. kr. i tredje kvartal og helt stoppe udviklingen af havvindmølleprojekterne Ocean Wind 1 og 2. Hertil kommer en hensættelse på estimeret yderligere 8-11 mia. kr., som vil belaste fjerde kvartal.

Hensættelsen skal dække potentielle omkostninger relateret til annullering af kontrakter med underleverandører til det kuldsejlede havmølleprojektet Ocean Wind 1. Disse er ikke allerede er dækket af nedskrivningerne, oplyser Ørsted.

Koncernchef Mads Nipper udtrykker stor skuffelse over, at de to havmølleprojekter i USA har måttet skrinlægges.

- Men de væsentlige negative udviklinger forårsaget af udfordringer i forsyningskæden, hvilket har medført forsinkelse i projektets tidsplan, har sammen med de stigende renter gjort, at vi har truffet denne beslutning.

- Nu vil vi vurdere, hvordan vi bedst kan bevare værdi i de to projekter, som vi stopper udviklingen af, siger topchefen ifølge meddelelsen.

De gigantiske nedskrivninger medfører et samlet underskud efter skat på 22,6 mia. kr. i tredje kvartal. I årets første ni måneder har Ørsted dermed tabt 19,9 mia. kr.

Som et muligt plaster på såret, oplyser Ørsted at den varslede hensættelse i fjerde kvartal ikke medregner potentiel genbrugsværdi af det kontraherede udstyr.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 08:14 ProInvestorNEWS 2116446



Store investorer sælger ud af Ørsted-aktien
1.11.2023 06.34 • MarketWire •
Flere større investorer har solgt ud af deres aktier i Ørsted inden selskabets kvartalsregnskab. Det er ikke kun udfordringerne på det amerikanske marked, som rammer energikoncernen, men også svigtende tillid til ledelsen, som kritiseres for ikke at kommunikere tilstrækkeligt.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ørsted varslede i august nedskrivninger for potentielt 16 mia. kr. i tredje kvartal på grund af udfordringer for projekter, ramt af stigende renter, manglende fuld skatterabat og udfordringer med forsyningskæderne, på det amerikanske marked.

Den melding kom imidlertid blot to måneder efter, at Ørsted i juni havde holdt kapitalmarkedsdag, hvor der ikke blev nævnt nogen risiko for nedskrivningerne i USA.

- Fra et investorsynspunkt har det gjort, at tilliden til ledelsen er fuldstændig forsvundet. Samtidig viser det sig nu, at de formentlig skal nedskrive igen (mere end de varslede, red), fordi de ikke har været konservative nok i første omgang. Det gør det jo kun endnu mere uprofessionelt, siger Søren Krohn, aktiechef i Gudme Raaschou, til Børsen.

Mandag skrev Børsen også, at udfordringerne kan vise sig større, da flere analytiker spår, at nedskrivningerne bliver endnu større i tredje og fjerde kvartal tilsammen.

Ørsted vil ikke kommentere kritikken over for Børsen inden onsdagens kvartalsregnskab.

Energikoncernen Ørsted annoncerede tilbage i august nedskrivninger af værdien af sin portefølje i USA på potentielt 16 mia. kr.

De første 5 mia. kr. ligger allerede fast og skyldes forsinkelser i forsyningskæderne i relation til tre havvind-projekter, Ocean Wind 1, Sunrise Wind og Revolution Wind.

Desuden lagde Ørsted op til yderligere en nedskrivning på 6 mia. kr., fordi det endnu ikke er lykkes at få de føderale myndigheder i USA til at godkende, at skatterabatten på investeringerne i Ocean Wind 1 og Sunrise Wind sættes op til 40 fra 30 pct. på baggrund af opbygning af lokal produktion.

Ydermere er Ørsted presset af de fortsat høje renter, hvilket påvirker rentabiliteten i projekter inden for landvind og sol i USA, og kommer renterne ikke ned, hed det i august, vil det betyde, at værdien af disse projekter nedskrives med 5 mia. kr. i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

Link til original artikel (abonnement): https://borsen.dk/nyheder/investor/investorernes-tillid-til-orsted-har-lidt-et-alvorligt-knaek-taalmodigheden-er-ved-at-slippe-op?

.\˙ MarketWire



1/11 2023 08:15 ProInvestorNEWS 2116447



Ørsted har tabt 19,9 milliarder kroner over ni måneder
1.11.2023 06.23 • MarketWire •
Ørsted har tabt 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023. I 2022 tjente selskabet 15,3 milliarder kroner i samme periode.

Det viser selskabets delårsrapport, som er blevet offentliggjort natten til onsdag dansk tid.

Omsætningen i de første tre kvartaler lyder på 64,9 milliarder kroner. Det er 33 procent mindre end samme periode i 2022.

Samtidig har Ørsted også offentliggjort, at selskabet har besluttet at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

I august meldte Ørsted ud, at det måtte nedskrive værdien af en række amerikanske projekter - heriblandt Ocean Wind 1 - for mindst fem milliarder kroner.

De samlede nedskrivninger, som er indregnet i regnskabet for årets første ni måneder, lyder på 28,4 milliarder kroner, skriver Ørsted. Størstedelen af nedskrivningerne stammer fra Ocean Wind 1.

Resultatet af driften lyder på 19,4 milliarder kroner i årets første ni måneder, hvilket er 23 procent mindre end året før.

Men kigger man kun på Ørsteds indtjening fra havvindmølleparker lyder den på 13 milliarder kroner. Det er 6,8 milliarder kroner mere sammenlignet med de første ni måneder i 2022, skriver Ørsted.

Det var ifølge selskabet blandt andet positivt påvirket af øget produktion fra vindmølleparkerne Hornsea 2 i Nordsøen og Greater Changhua 1 og 2a i Taiwan.

- Vi er tilfredse med, hvordan vores driftsaktiver har præsteret i de første ni måneder af 2023, hvilket har drevet en tilfredsstillende udvikling i vores indtjening, siger administrerende direktør og koncernchef Mads Nipper i en skriftlig kommentar i forbindelse med regnskabet.

I det hele taget producerede Ørsteds havvindmøller ni procent mere strøm i månederne juli, august og september i år sammenlignet med sidste år.

Det skyldes blandt andet, at blæsten var kraftigere, skriver selskabet.

Men problemer i forsyningskæderne og stigende renter har gjort ondt på Ørsted den seneste tid.

Det har forsinket og fordyret flere projekter og er også grunden til, at selskabet har valgt helt at stoppe Ocean Wind-projekterne i delstaten New Jersey i USA.

Siden starten af august er Ørsted-aktien faldet omkring 40 procent.

I oktober fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York.

Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor håbede Ørsted at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere.

Afvisningen efterlod ifølge MarketWire Ørsted med et valg mellem to onder. Enten skulle man nedskrive værdien af projekterne yderligere eller helt droppe projekterne og betale de bøder, det vil medføre.

/ritzau/

Ritzau



1/11 2023 08:19 ProInvestorNEWS 3116448



Ørsteds milliardtab sender ledelsen på arbejde for at styrke kapitalstrukturen

1/11 06:57

Ørsteds gigantiske nedskrivninger og hensættelser på havmølleprojekter i USA sender ledelsen på arbejde for at styrke kapitalstrukturen. Desuden skal der ses nærmere på eventuelle konsekvenser for Ørsteds langsigtede strategiske ambition og selskabets finansielle mål.

Det fremgår af en af nattens børsmeddelelser fra selskabet.

En gigantisk nedskrivning på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal og en hensættelse på 8-11 mia. kr., der belaster regnskabet i fjerde kvartal, påvirker kapitalstrukturen, og derfor vil Ørsted sætte skub i en række tiltag for at understøtte sin kapitalstruktur.

Og der vil blive arbejdet over en bred kam for at styrke finanserne.

- Ud over omkostningsbesparelser omfatter tiltagene forbedringer af arbejdskapitalen herunder gennem supply chain-finansiering, prioritering af udviklingsaktiviteter, rationalisering af porteføljen og andre tiltag, der har til formål at styrke selskabets kapitalstruktur.

Hvad der ligger i "andre tiltag" uddybes ikke.

Ud over kapitalstrukturen skal ledelsen også se nærmere på, hvilke konsekvenser det vil få for de finansielle mål og selskabets nuværende langsigtede strategiske ambition om udbygning af vedvarende energi.

- Ørsted forventer at opdatere markedet om dette senest i forbindelse med udmeldingen af vores resultat for fjerde kvartal af 2023, herunder, hvis det bliver relevant, om de potentielle konsekvenser for den langsigtede strategiske ambition og de finansielle mål, lyder det i meddelelsen.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 08:58 ProInvestorNEWS 2116449



Ørsted efter gigantisk nedskrivning: Arbejder videre med projekt i Rhode Island

1/11 07:41

Midt i krisen og trods store nedskrivninger på havmølleprojekter i USA har Ørsted besluttet at gå videre med havmølleprojektet Revolution Wind på 704 megawatt, MW, ud for staten Rhode Islands kyst.

Det fremgår af en af Ørsteds børsmeddelelser fra natten til torsdag.

- Konstruktionsfasen på land er påbegyndt, og konstruktionen til havs indledes i 2024. Projektet forventes færdiggjort i 2025.

- Til trods for nedskrivningen på 3,3 mia. kr., som vi indregner i resultatet for tredje kvartal, forventes det, at Revolution Wind fremadrettet vil have en attraktiv værdiskabelse med et spread to WACC, der ligger over selskabets guidede spænd, skriver Ørsted.

WACC står for de vægtede kapitalomkostninger, og Ørsted varsler med andre ord, at lønsomheden på projektet bliver god. Projektet udvikles sammen med Eversource i et ligeligt ejet partnerskab.

I forhold til havmølleprojektet Sunrise Wind i delstaten New York vejrer Ørsted også morgenluft.

- Ørsted hilser det velkommen, at New Yorks energiforsknings- og udviklingsforvaltning har bedt mulige leverandører om at levere information og dermed åbnet op for muligheden for et accelereret udbud af havvindkapacitet.

- Det kan give mulighed for på ny at byde ind med Sunrise Wind, som Ørsted ejer i et 50/50-partnerskab med Eversource, til et prisniveau, der afspejler de aktuelle komponent- og finansieringsomkostninger. Vi afventer udbudsbetingelserne og vil derefter tage stilling til, om vi byder igen, skriver Ørsted.

Meldingerne kommer i forbindelse med Ørsteds beslutning om helt at stoppe udviklingen af havmølleprojekterne Ocean Wind 1 og 2 ud for New Jersey og at nedskrive og hensætte store milliardbeløb på sin havmøllesatsning i USA.

Samlet nedskrives 28,4 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf hovedparten vedrører Ocean Wind 1.

Hertil kommer en hensættelse på estimeret yderligere 8-11 mia. kr., som vil belaste fjerde kvartal.

Hensættelsen skal dække potentielle omkostninger relateret til annullering af kontrakter med underleverandører til det kuldsejlede havmølleprojektet Ocean Wind 1. Disse er ikke allerede er dækket af nedskrivningerne, oplyser Ørsted.

Samlet løber Ørsteds tab på havmølleprojekterne altså op i estimeret 36,4-39,4 mia. kr.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 09:20 ProInvestorNEWS 1116450



Ørsted Q3: Milliardnedskrivninger spænder ben for havvindforretningen

1/11 07:58

Mens milliardnedskrivninger skæmmer resultaterne i Ørsteds division for havvindmølleparker, Offshore Wind, så har divisionen klaret sig bedre end ventet målt på de øvre linjer i regnskabet.

Tilbage står dog, at tredje kvartal vil blive husket for et gigantisk underskud.

Ørsted har således nedskrevet 27 mia. kr. på havmølleforretningen i fjerde kvartal, og det betyder, at driftsresultatet, EBIT, viser et underskud på 20,7 mia. kr. mod et plus på 7,8 mia. kr. i samme periode sidste år.

På de øvre linjer i regnskabet nåede divisionen en driftsindtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, som er bedre end ventet af analytikerne.

Driftsoverskuddet inklusive partnerskabsaftaler landede på 8037 mio. kr. i divisionen. Her havde analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Ørsted ventet et driftsoverskud på 6629 mio. kr.

I forhold til året før er der dog tale om en nedgang på 1,6 mia. kr.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 09:44 Minino 1116451



ØRSTED 28,4 milliarder kroner afskrivningeren, er det ikke korrekt at der taler om fremtidens indtjening?

Når Ørsted stopper Ocean Wind 1 og 2, er der ikke flere forpligtelser, ikke høj rente lån der skal betales. Bødene er måske kun på 100millioner?



1/11 2023 10:17 ProInvestorNEWS 1116452



Analytiker: Ørsted undlader at skrive det der kan give de største nervøse trækninger

1/11 08:31

Ørsted har måtte inkassere gigantiske nedskrivninger på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal - markant mere, end de 16 mia. kr. den danske energikæmpe selv havde lagt op til.

Det kan ikke blot få betydning for selskabets langsigtede ambitioner, men også for kapitalstrukturen fremadrettet, og for det der for alvor kan gøre investorerne nervøse - nemlig en mulig kapitaludvidelse.

Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

- Man lægger op til effektivisering, større grad af leverandørfinansiering og arbejde på at håndtere arbejdskapital bedre. Og så nævner de "andre løsninger".

- Det er nok de linjer, hvor man undlader at skrive det, der kan give de største nervøse trækninger - nemlig om man skal i markedet at hente mere kapital, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Ørsteds bestyrelse fik sidste år bemyndigelse til at øge aktiekapitalen med op til 20 pct. frem mod 2027.

Han vurderer, at Ørsted med nattens meddelelse, der foruden nedskrivninger for mere end 28 mia. i tredje kvartal også indeholder potentielle hensættelser i fjerde kvartal på 8-11 mia. kr. til bøder og omkostninger for at komme ud af de nu skrinlagte projekter Ocean 1 og 2, nu står et andet sted end tidligere som selskab.

Det er essentielt for Ørsted at opretholde en god kreditvurdering, da det er et af selskabets vigtigste konkurrenceparametre at have adgang til billig kapital, vurderer Jacob Pedersen.

- Det er klart, at når man pludselig saver op mod en tredjedel af egenkapitalen, hvilket man kommer til med de tab, der er lagt op til i fjerde kvartal, så er man nødt til at finde en løsning, siger analysechefen.

KAN ÆNDRE LANGSIGTEDE MÅL

Ørsted fastholder sine forventninger til året om et driftsindtjening, EBITDA, på mellem 20 og 23 mia. kr. Der lægges dog op til, at de langsigtede målsætninger kan blive revurderet i fjerde kvartal.

Ørsted har et samlet mål om at opføre 50 GW inden 2030 hvoraf 28 GW skal komme fra havvind.

- De meddeler, at de skal revurdere målsætninger skal se ud i fremtiden. Det er der ikke noget at sige til. Det er et forandret selskab, siger Jacob Pedersen.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 11:08 ProInvestorNEWS 1116454



Ørsted-direktør: Ingen planer om aktiesalg men ved at kreditvurdering er under pres

1/11 09:27

Ørsted har ikke aktuelt planer om at skulle sælge nye aktier trods onsdagens melding om nedskrivninger for 28,4 mia. kr. og potentielle hensættelser for 8-11 mia. kr.

Det siger Ørsteds topchef Mads Nipper til MarketWire i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

Den danske energikæmpe lægger op til, at der skal ses på forskellige tiltag for at styrke kapitalstrukturen, der er kommet gevaldigt under pres med onsdagens melding.

Her iblandt skal der ske effektivisering, større grad af leverandørfinansiering og arbejde på at håndtere arbejdskapital bedre. Og så nævnes der "andre løsninger", der dog ikke specificeres nærmere.

- Vi har ingen aktuelle planer om en kapitaludvidelse, men vi ser på alle muligheder. Vi kigger på en række ting, for det er ingen hemmelighed, at når man laver en nedskrivning af den her størrelse, så kommer kapitalstrukturen under yderligere pres. Vi bekræfter vores langsigtede commitment til vores langsigtede kreditvurdering, men vi ved godt, at den er under pres, siger Mads Nipper.

Blandt effektiviseringer vil det være en naturlig konsekvens, at der kommer afskedigelser, lyder det videre.

Ørsted har god grund til at holde øje med de store bureauers kreditvurdering. Det er nemlig et essentielt konkurrenceparameter for Ørsted at have adgang til billig kapital.

I øjeblikket har Ørsted en kreditvurdering på henholdsvis BBB+ og Baa1, hvilket giver blåstemplingen "investment grade".

- Vi ved af gode grunde ikke, hvad kreditvurderingsbureauerne vil gøre, men vores nuværende vurderinger er to hak over "investment grade". Det betyder, at hvis vi bliver nedgraderet med et enkelt hak, er det ikke noget, der påvirker vores kommercielle operationer i nævneværdig grad, lyder det fra Ørsted-direktøren.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 11:15 ProInvestorNEWS 1116455



Citis analytiker ser mulighed for kapitalforhøjelse i Ørsted efter milliardnedskrivning

1/11 09:47

Ørsteds milliardnedskrivning på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal får analytikerne ud af busken.

Jenny Ping, der er analytiker i Citi, siger, at de "dårlige nyheder fortsætter med at dryppe ud af Ørsted".

- Nedskrivninger på 28,4 mia. kr. var højere end vores prognose på 20 mia. kr. og konsensus på 17 mia. kr., skriver hun og fortsætter:

- Den forringede balance og uopnåelige langsigtede mål vil sandsynligvis medføre kapitalforhøjelse og få en nedjustering på bordet.

Jenny Ping har et kursmål på Ørsted på 417 kr. og en netral anbefaling.

Jefferies' analytiker Ahmed Farman bemærker, at når Ørsted forlader USA delvist på havvindprojekterne Ocean Wind 1 & 2, kan det give et nyt accelereret udbud af havvindkapacitet med havmølleprojektet Sunrise Wind i delstaten New York.

Selv vejrer Ørsted morgenluft og hilser det velkommen, at New Yorks energiforsknings- og udviklingsforvaltning har bedt mulige leverandører om at levere information og dermed åbnet op for muligheden for et accelereret udbud

- Det kan give mulighed for på ny at byde ind med Sunrise Wind, som Ørsted ejer i et 50/50-partnerskab med Eversource, til et prisniveau, der afspejler de aktuelle komponent- og finansieringsomkostninger. Vi afventer udbudsbetingelserne og vil derefter tage stilling til, om vi byder igen, skriver Ørsted i regnskabet for tredje kvartal.

Af positive islæt i tredje kvartal peger Jefferies' analytiker på, at driftsindtjeningen, EBITDA, i tredje kvartal lå 11 pct. over analytikernes estimater forud for regnskabet.

Ahmed Farman har et kursmål for aktien i den danske energikoncern på 500 kr. samt en købsanbefaling.

.\˙ MarketWire



1/11 2023 13:57 Arne A 1116456



"forsinkelser hos leverandører" - "udfordringer i forsyningskæden" giver Ørsted bl.a. som årsag til tabene.

Skal det mon oversættes som forsinkelser hos Siemens og udfordringer i Siemens?

Bortset fra det er det chokerende, at Ørsted er skøjtet derudad tilsyneladende uden at have foretaget en ordentlig risikoafdækning af de store projekter.

Men hvad, det har kun kostet det Ørsted har haft i samlet overskud i 2020, 2021 + 2022!



1/11 2023 15:50 Esset 2116458



Undrer mig lidt over at den ikke falder mere, det er ikke småpenge der snakkes om + der er udsigt til endnu flere afskrivninger og evt. en kapitalforhøjelse. Hvor tror i kursen ligger når det bliver meldt ud? Synes man læser skriften mellem linjerne, men spændende er det da.
Der er ikke mange kommentarer fra hyggeinvestorerne



1/11 2023 16:24 doodha 1116459



Nu er den jo allerede faldet meget de seneste par måneder i forventning om, at der ville komme ubehageligheder ved Q3-fremlæggelsen i dag.

Og jeg synes da også dagens fald på 20% er meget - men alt er selvfølgelig relativt...



1/11 2023 16:29 ProInvestorNEWS 2116460



Ørsted nævnes som muligt opkøbsmål for norske Equinor efter gigantisk nedtur

1/11 14:54

Den voldsomme nedtur for Ørsted og ambitiøse målsætninger hos det nu langt mere værdifulde Equinor giver næring til spekulationerne om, at det norske energiselskab kunne se sig fristet til at købe en del af - eller potentielt hele - Ørsted.

Muligheden bringes på banen af analytiker Teodor Sveen-Nilsen fra det norske finanshus SpareBank 1 Markets, som dog finder det mest sandsynligt, at Equinor opbygger en blokerende ejerandel i det danske energiselskab, som onsdag efter nye chokerede milliardnedskrivninger meddelte, at det iværksætter tiltag for at understøtte sin kapitalstruktur.

- Opbygning af en blokerende ejerandel er mere sandsynlig end et fuldt opkøb: De seneste to år har der været dramatiske ændringer i Equinors og Ørsteds markedsværdi. I begyndelsen af 2023 var Ørsteds markedsværdi 1,8 gange højere end Equinors markedsværdi, mens Equinors markedsværdi i begyndelsen af fjerde kvartal 2023 var fem gange højere end Ørsteds. Sådanne ændringer giver næring til opkøbs- og fusionsspekulationer!, skriver Teodor Sveen-Nilsen onsdag i et notat.

Spekulationerne skal også ses i lyset af Equinors "sandsynlige skrotning af sine amerikanske havvindprojekter, selskabets nettokassebeholdning og Equinors meget ambitiøse 2030-mål for vedvarende energi i forhold til, hvad den nuværende portefølje understøtter".

Ifølge analytikeren har Equinor brug for "et Ørsted", for at nå sine 2030-målsætninger. Equinor har nemlig en målsætning om 12-16 GW installeret kapacitet i 2030, men selskabets nuværende portefølje, defineret som projekter, der er i produktion, under opførelse eller har fået tildelt en kontrakt, er "kun" på omkring 5,1 GW.

Equinor har derfor brug for flere projekter for at kunne leve op til sine forventninger om en kapacitet på 12-16 GW i 2030. Til sammenligning er Ørsteds portefølje på 9,6 GW. Det omfatter onshore- og offshore-kapacitet, både installeret og under opførelse, og ekskluderer de skrottede amerikanske projekter.

- Det betyder, at Equinor har brug for cirka ét Ørsted for at nå sin ambition om 12-16 GW kapacitet i 2030, skriver analytikeren, som dig ikke tror, at Equinor vil opkøbe hele Ørsted på kort sigt.

- Efter vores mening er et mere sandsynligt scenarie, at Equinor 1) bidrager til en potentiel kommende aktieemission i Ørsted og/eller 2) køber aktier på markedet for at opnå en blokeringsposition på mindst 10 pct., skriver Teodor Sveen-Nilsen.

Med den nuværende markedsværdi svarer 10 pct. af Ørsted til 2 mia. dollar eller 7 norske kr. per aktie for Equinor, og analytikeren pointerer, at Equinors ved udgangen af tredje kvartal havde en positiv nettokontantposition på 39 norske kr. per aktie.

Equinor har i øjeblikket en børsværdi på ca. 1122 mia. norske kr. svarende til ca. 708 mia. danske kr. Til sammenligning har Ørsted nu en markedsværdi på 114 mia. kr. efter onsdagens kursfald på 20 pct. - og årets nedtur på 56 pct.

.\˙ MarketWire



2/11 2023 07:27 ProInvestorNEWS 1116464



ATP om Ørsted: "2023 har udviklet sig værre for Ørsted, end vi havde forventet"

1/11 16:10

Ørsted-aktierne styrtbløder, og det rammer ATP, der ejer en stor portion aktier i den danske energikoncern.

ATP er Danmarks største pensionskasse, som forvalter en stor andel af danskernes pensionsmidler, og en bid af dem er kastet efter Ørsted aktier.

Det har vist sig at være en skidt investering i 2023, hvor aktien er faldet knap 60 pct. siden årets start.

Det er sket efter meldinger om milliardnedskrivninger, der særligt rammer selskabets amerikanske vindparker.

- Det er en meget vanskelig situation, Ørsted befinder sig i, og der er ingen tvivl om, at 2023 har udviklet sig værre for Ørsted, end vi havde forventet, lyder den klare melding fra Claus Wiinblad, der er vicedirektør for danske aktier hos ATP, i et skriftligt svar til MarketWire.

Ørsted har onsdag meddelt, at den danske energikoncern i tredje kvartal nedskriver for 28,4 mia. kr. og samtidig lægger op til på op til 11 mia. kr. i fjerde kvartal. Det er et stort spring fra de 16 mia. kr. i nedskrivninger, der først var blevet meldt ud, da Ørsted havde set nærmere på flere af selskabets amerikanske vindparker.

Det har fået analytikere til at tale om en tillidskrise, der skal genoprettes til investorerne.

- Ørsted har stillet i udsigt, at der kommer en opdatering af strategien, tilpasning af projektporteføljen og omkostningstilpasninger. Denne opdatering bliver særdeles vigtig for at vise, hvorledes Ørsted vil komme videre fra den nuværende vanskelige situation. Helt naturligt vil vi løbende være i dialog med Ørsted for følge udviklingen bedst muligt, siger Claus Wiinblad.

ATP havde ved den seneste opgørelse fra pensionskassen en aktieandel på 0,46 pct. i Ørsted, hvilket dækker over 1,9 mio. aktier.

Ørsted-aktierne falder onsdag 23,5 pct. til 259,80 kr.

.\˙ MarketWire



2/11 2023 09:02 Urban 1116472



Nye kursmål for Ørsted, bl.a.:

1) Morningstar har et nyt kursmål på 540 sænket fra 600.

2) Norske DNB hæver anbefalingen til "køb" med kursmål på 325 kr. sænket fra 360 kr.

3) Goldman Sachs sänker riktkursen för Ørsted till 440 danska kronor (515), upprepar köp - BN





2/11 2023 11:11 Helge Larsen/PI-redaktør 0116481



Ørsted ventes at indstille flere amerikanske projekter af Danske Bank

2/11 09:39

Ørsteds stop for havvindprojekterne Ocean Wind 1 og 2 vil næppe være en enlig svale.

Det vurderer Danske Banks analytiker Casper Blom, der regner med, at Ørsted vil indstille yderligere to projekter og suspendere udbyttet til aktionærerne.

Ørsted fremlagde natten til onsdag regnskab for tredje kvartal forud for den planmæssige offentliggørelse og meddelte i samme ombæring, at udviklingen af de amerikanske projekter Ocean Wind 1 og 2 er indstillet med en nedskrivning på 28,4 mia. kr. samt hensættelser for yderligere 8-11 mia. kr. til følge.

Danske Bank estimerer, at de afbrudte projekter vil koste i niveauet 15-18 mia. kr. i opsigelsesgebyr.

Det sendte Ørsted ned med 25,7 pct. på dagen - det største fald for aktien nogensinde.

Der kan dog flere meldinger af samme skuffe på vej fra Ørsted.

- Vi venter, at Ørsted også vil indstille udviklingen af Skipjack og Sunrise Wind samt suspendere aktionærudbytte, skriver Casper Blom i en analyse.

De ventede milliardgebyrer fra stoppet for Ocean Wind 1 og 2 kan ifølge analytikeren lægge pres på Ørsteds balance og føre til en suspendering af udbyttebetalinger.

- Udviklingen lægger pres på balancen, og vi venter, at Ørsted vil nedskalere sine forventninger til kapitalomkostningerne i 2023-2030 fra 475 mia. kr. til 350 mia. kr. og suspendere udbyttebetalinger.

Danske Bank har dertil kraftigt sænket estimaterne for Ørsteds driftsoverskud i 2023 som følge af de ventede gebyrer. Energikoncernen ventes i 2023 et driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 15.209 mio. kr. - en nedrevidering på 40 pct. I 2024 er driftsestimatet sænket 9 pct. på forventningen om flere afbrudte projekter og bøder.

Ørsteds kursmål sænkes til 420 kr. fra 460 kr., mens Danske Bank fastholder sin købsanbefaling.

Aktien i Ørsted gør torsdag et lille comeback efter gårsdagens deroute, og efter en halv times handel stiger aktien 1,3 pct. til 255,70 kr.




TRÅDOVERSIGT