Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk


119362 12campus 15/3 2024 15:19
6
Oversigt

Der er noget jeg ikke helt kan få til at hænge sammen.
I 2023 lavede Mærsk et overskud på 27 milliader dkr. For 2024 forventer Mærsk et underskud. Fragtraterne har godt nok været nedadgående de sidste uger, men såvidt jeg kan se, ligger de i 2024 pænt over gennemsnittet i 2023. Jeg ved godt de kan falde i resten af året, men som tiden går, uden vi kommer under gennemsnittet for 2023, ser det vel meget godt ud. Kan man forestille sig en opjustering allerede ved 1. kvt?



15/3 2024 18:01 3kilofisk 7119365



Jeg tvivler stærkt på opjustering. Faktisk tror jeg ikke på det. Jeg kan kun se mørke skyer alle vegne.

Og iøvrigt, husk fragtrater fortæller kun en del af historien. Ret så afgørende at du også tænker i mængder.



15/3 2024 22:41 12campus 5119367



Jo men mængderne stiger pænt i år. Problemet er, at kapaciteten stiger yderligere. Det " afhjælpes" af problemerne i Det Røde Hav. Mærsk har efter min mening i deres forventning til 2024 forudsat problemerne er forbigående. Det er de måske også. Eller måske ikke.



16/3 2024 10:12 3kilofisk 6119369



De mange nye skibe kunne jo også godt betyde, at raterne kommer til at falde meget mere. Der er ikke kun den geopolitiske uro med krige, der giver usikkerhed. Snart hedder præsidenten i usa Trump, og det vio nok betyde mere handelskrig med især Kina. Det er faktisk svært at få øje på lyspunkter når vi taler containershipping, modsat tank og bulk, hvor det er meget begrænset hvad der kommer af ny kapacitet



16/3 2024 10:20 12campus 5119370



Jeg er enig i, at meget ser sort ud. Derfor handles aktien på nogle ekstreme nøgletal. K/I under 0,4 pt en p/e, der pt ikke kan udregnes. Men faktum er, at selskabet de sidste 5 år, har haft en indtjening på mere end det dobbelte af den nuværende markedsværdi.



16/3 2024 15:12 DjengisCash 7119375



Til forklaring af regnskabet for 2023 hører, at omkring 70 procent af omsætningen er på lange kontrakter med kunderne. Så udviklingen i spotpriserne fortæller ikke det hele, da kontrakterne har en betydelig "forsinkelseseffekt" for Mærsk.

Havde Mærsk kun sejlet "spot" i 2023, var resultatet blevet et stort underskud. Det er først i 4 kvartal 2023, de faldende spotrater slår igennem på kontrakterne for alvor i regnskabet.

Det er min forventning, at rateudvikling siden midten af december, positivt på grund af situationen i Rødehavet, vil have positiv afsmitning på 2024-regnskabet for Mærsk. Første melding bliver nok, at det forventede underskud bliver mindre end først varslet.

Men mange kontrakter er sikkert genforhandlet til ufordelagtige priser, så resultatet ender ikke i plus.



16/3 2024 19:36 3kilofisk 6119380



Raterne blev kortvarigt bedre pga Suez, men til gengæld fulgte der en stor ekstra omkostning med den bedring. Og situationen lige nu er trist, trist og jeg ser kun forværring, når jeg kigger frem.

Måske en spidsfindighed at kalde det for en ekstra usikkerhed, men det forlyder jo, at mærsk er med i kampen om at sikre sig schenker. Det kan nok være givtigt på den lange bane, men, så meget som schenker er hypet, så kunne man da godt frygte, at vinderen kommer til at betale en betydelig overpris, hvilket godt kunne gøre ondt på aktien i så fald.



16/3 2024 19:48 DjengisCash 6119381



Enig, det ser trist ud med udsigt til forværring. Men jeg har handlet rederi-aktier i mange år, og det er i den situation, at det giver bedst mening at købe.
Man skal også huske at sælge, når det ser lyst ud med udsigt til forbedring.
Hvad Schenker angår, så håber jeg, at Mærsk kun deltager i budrunden for at høste viden og presse prisen op for en anden køber.



17/3 2024 08:51 3kilofisk 6119382



Det er måden at gøre det på, og det matcher jo endda meget godt med Buffets måde at tænke på. Så længe der er udsigt til stadig forværring, muligvis endda markant forværring så venter jeg med container.

Jeg er så småt begyndt at tage gevinst i tank, og er istedet begyndt at følge mere med i bulk, hvor der so nærmest ikke eksisterer et nybygningsprogram.



17/3 2024 10:46 12campus 5119387



Hvor kan man se, hvad der er på vej af nybygninger i henholdsvis tank, bulk og container? Hvornår regner I med det vender i container?



17/3 2024 12:42 DjengisCash 6119389



Nybygninger i container:
https://alphaliner.axsmarine.com/PublicTop100/

Bulk og tank ved jeg ikke om man kan finde tilsvarende.

Hvornår det vender i container handler om tre ting:

1: Nybygningsprogram
2: Udvikling i efterspørgsel på transport
3: Skrotning af tonnage

Hvad skrotning af tonnage angår, så er incitamentet større nu, end under de super gode tider i 2021 - 2023, hvor alt blev holdt flydende.

Containerflåden er ved at være aldrende, cirka 15 år i snit, så med de aktuelle udsigter, så vælger mange skibsejere nok skrotpladsen frem for værftet, når gamle skibe bliver "servicetrængende". Stålprisen gør, at skrotmodne skibe kan have betydelig værdi.

Så måske bedres udbuds-balancen hurtigere, end vi kan forestille os.



17/3 2024 13:35 12campus 5119390



Tak for et fint svar. Jeg vil beholde mine relativ mange Mærsk aktier og væbne mig med tålmodighed.



17/3 2024 19:15 3kilofisk 5119391



Jeg er enig i det du skriver, men jeg hælder nu mest til at holde mig afventende.

Skal volumen stige så skal vi have usa med til at trække. Og så stramt som det amerikanske arbejdsmarked er, og med tanke på at Fed stadig arbejder mere på nedkøling end det omvendte, så tror jeg det varer noget tid inden usa trækker voldsomt opad.

Og, ikke til at vide, men vel ikke alt for optimistisk at håbe at situationen omkring Suez er løst indenfor et års tid. Og sker det så bliver der frigivet en masse kapacitet i den forbindelse.



17/3 2024 21:07 DjengisCash 7119392



Jeg har mødt det synspunkt mange gange: jeg afventer, at udsigterne ser bedre ud.

Det lyder umiddelbart som sund fornuft, men erfaringen er, at prisen på aktien er en helt anden, når markedet føler mere sikker grund under fødderne.

Usikkerhed giver store rabatter, og lige nu er usikkerheden stor.

Disclaimer: jeg timer sjældent køb og salg helt perfekt. Men følger man strategien "køb billigt og sælg dyrt", så har du matematikken i din favør.



18/3 2024 09:53 3kilofisk 5119395



Jeg er altså ikke nybegynder. Jeg har nok handlet aktier ligeså længe som du. Men hvis jeg nu tror der kan gå endnu lang tid inden vi ser bedring indenfor container, så vil jeg nu nok mene at der er tid til at vente.

Og skulle jeg endelig hoppe på vognen lidt senere, bevares, så går jeg nok glip af den første del af stigningen. Til gengæld vil jeg så også mene at jeg løber en mindre risiko.

Jeg vil pt hellere være i andre segmenter af shipping. Good luck



18/3 2024 10:47 DjengisCash 3119397



Jeg ligger "kun" med 60 procent af min teoretiske maks-position i Mærsk, så risikoen forholder jeg mig skam også til :−)
Bulk og tank er jeg eksponeret i via D/S Norden, så de sektorer interesserer mig også.
Held og lykke til dig også.



18/3 2024 21:30 12campus 5119406



Har I noget bud på, hvor stor værdi svitzer udgør af Mærsk's værdi? Jeg har selv en ide om, at den alt andet lige vil falde med ca. 500 kr. når vi på et tidspunkt omkring 30.april bliver udstyret med 2 stk. aktier i Svitser for hver Mærsk aktie vi ejer.



19/3 2024 00:31 DjengisCash 3119409



Det er svært at vide, hvordan markedet vil prissætte Svitzer, men mit eget bud er 400 kroner for 2 aktier, hvis K/I sættes til 1,0.



TRÅDOVERSIGT