Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Speedsnak om FED og fedmemedicin


119446 Helge Larsen/PI-redaktør 21/3 2024 18:51
Oversigt

Aktiemarkedet tog over en bred kam godt imod en udmelding fra FED om, at renterne er toppet for nu, og at man kan forvente rentenedsættelser i år. Og så kommer vi ikke uden om emnet fedmemedicin. Her tager Helge Larsen temperaturen på Novo Nordisk, Zealand Pharma og ikke mindst Gubra, som er blevet en vældig populær aktie inden for den seneste måned og især de sidste par dage. Han kommer også med nogle advarsler, der er gode at tage med sig generelt, når man investerer i biotek.

Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier i Novo Nordisk, Zealand Pharma og Gubra.




22/3 2024 08:09 ProInvestorNEWS 6119452



USA's centralbank får kritik for prognose om rentelempelser

22/3 06:34

Larry Summers, anerkendt amerikanske økonom, undrer sig torsdag over, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fortsat venter tre rentenedsættelser her i 2024, selv om de økonomiske nøgletal den seneste tid har vist, at afdæmpningen af inflationen ikke længere er så tydelig som tidligere.

- Min fornemmelse er stadig, at Federal Reserve har fingerkløe i forhold til at begynde rentenedsættelserne, og jeg forstår det ikke helt, siger Larry Summers til Bloomberg News.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi har så travlt med at tale om at bevæge foden over på speederen.

Summers mener, man ikke blot skal "affeje" den senere tids varmere end ventede inflationsmålinger, men alligevel har Federal Reserves ledelse ikke ændret på sin fortælling om gradvist aftagende prispres i økonomien.

Den amerikanske centralbank har været "på pause", siden den i juli sidste år senest hævede sin rente til 5,25-5,50 pct. Det var den 11. rentestramning i denne cyklus, der startede i marts 2022, da renten lå helt nede omkring nul.

Økonomen peger samtidig på, at en af udfordringerne for centralbanken også er, at dens vurdering af den neutrale rente i USA, en rente, der hverken sparker til eller bremser økonomiens vækst, er for lav. Selv om den faktisk blev sat op til 2,625 pct. i onsdagens økonomiske materialer efter en lang årrække, hvor cheferne i banken har anset den for at ligge i 2,50 pct.

- Hvis man ikke ved, hvad neutral er, så ved man ikke, hvor lempelig eller restriktiv man er.

Larry Summers mener ifølge Bloomberg News, at den neutrale rente i USA formentlig ligger helt oppe i 4,00 pct., og trods den nuværende rentes niveau, påpeger han, bliver den amerikanske økonomi ved med at overraske positivt.

Larry Summers er tidligere rektor for Harvard University og cheføkonom for Verdensbanken, men nok bedst kendt for sin tid som amerikansk finansminister fra 1999 til 2001, mens Bill Clinton var præsident, og som øverste finansielle rådgiver for præsident Barack Obama.


MarketWire



22/3 2024 08:51 Stroka 6119455



Hej Helge, Når jeg lytter til Investeringspodcasten og din Ugekommentar fornemmer jeg, at du og Larry Summers er på samme hold.

God weekend :−)



22/3 2024 10:51 Helge Larsen/PI-redaktør 6119457



Hej Stroka, Væksten i USA forekommer mig pt så stærk, at FED´s ambitioner om rentenedsættelserne umiddelbart virker for store.



25/3 2024 08:10 3kilofisk 3119499



Jeg er ikke nationaløkonom, men må sige, at i min optik ligner det overmod næsten bare at tale rentenedsættelser mens både økonomi og arbejdsmarked buldrer derud. Eventuelle rentenedsættelser vil komme oveni de ret store lønstigninger der er givet mange steder



22/3 2024 08:10 ProInvestorNEWS 5119453



USA's negative rentekurve sætter rekord

22/3 06:34

Den toneangivende rentekurve i USA har nu været i negativt territorium i den længste periode nogensinde.

Det er forskellen på renten på den toårige og den tiårige statsobligation i USA, der nu har været uafbrudt i minus siden 4. juli 2022, og dermed har den været under nul i mere end de 624 dage, som var den hidtidige rekord, der blev noteret tilbage i 1978.

Det viser en opgørelse fra Deutsche Bank ifølge Reuters.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, følges tæt af investorer og økonomer, da den gennem de seneste 50 år - syv gange i alt - har forvarslet en recession i amerikansk økonomi ved at vende rundt eller gå i minus, således at den toårige rente har ligget over den tiårige.

I denne omgang er det dog ikke sket, og den amerikanske økonomi har faktisk omvendt overrasket ved at være meget stærk. I fjerde kvartal 2023 var væksten i BNP således på 3,2 pct., og den amerikanske centralbank, som reelt har skubbet den korte rente i vejret ved at hæve sin toneangivende rente markant, har senest i denne uge spået, at væksten i 2024 vil lande på 2,1 pct.

- Så langt, så godt, kommenterer Jim Reid, chef for rentestrategi i Deutsche Bank, i sin analyse.

- Dog bør en omvendt rentekurve på lang sigt være en betydelig modvind for en økonomi, da kapitalismen fungerer bedst, når der er en positiv afkast for at tage større risiko med udlån og investeringer længere ud ad kurven.

En negativ rentekurve betyder, at renten på kortsigtede lån er højere end renten på langsigtede lån. Dette skaber bekymring hos investorer, da det ofte indikerer manglende tillid til økonomien på længere sigt.

Investorerne vælger derfor - alt andet lige - kortsigtede investeringer, da de forventer, at økonomien vil bremse ned, hvilket også kan øge risikoen for en recession på grund af lavere efterspørgsel og investeringer.

Forskellen på de to renter endte torsdag i minus 37 basispoint. Den var dog tilbage i august sidste år helt nede i negative 109 basispunkter.


MarketWire



22/3 2024 08:29 ProInvestorNEWS 5119454






TRÅDOVERSIGT