Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Société Générale sælger russisk forretning og nedskriver milliarder-NY

11/4 09:45

Den franske storbank Société Générale sælger sin russiske afdeling, Rosbank, til rigmanden Vladimir Potanin og slutter sig dermed til den voksende liste af vestlige selskaber, der forlader Rusland som konsekvens af landets invasion af Ukraine.

Det skriver Bloomberg News.

Salget koster en nedskrivning på 3 mia. euro - svarende til 22,3 mia. kr. - men alligevel vil Société Générale fortsætte sit aktietilbagekøbsprogram på 915 mio. euro - ligesom der holdes fast i udbyttet på 1,65 euro per aktie for resultaterne i 2021.

Den franske storbank er den første af de helt store banker, der fuldstændig lukker sine aktiviteter i Rusland, men også Raffeisen Bank og Unicredit overvejer nu fremtiden, skriver Bloomberg News.

Société Générales russiske afdeling stod sidste år for 2,7 pct. af bankens samlede overskud og dækker over 1,7 pct. af franskmændenes samlede udlån.

Investorerne tager godt i mod trækket og sender Société Générale-aktien op med 6,6 pct. til 23,31 euro på børsen i Paris.

.\\˙ MarketWire