Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Siemens Healthineers skuffer på driften efter stigende omkostninger

2/8 08:54

Siemens Healthineers oplevede i sit tredje kvartal 2022/23 stigende omkostninger til både forskning og udvikling og til salg og administration, og det var med til at holde begejstringen nede på indtjeningskontoen, som skuffede lidt i forhold til konsensus i markedet.

Siemens Healthineers, der tjener sine penge på medicinsk udstyr, leverede i kvartalet et justeret driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 740 mio. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 781,1 mio. euro.

Resultatet kom i land på baggrund af en omsætning, der ramte 5,2 mia. euro - helt som ventet blandt analytikerne.

I tredje kvartal steg udgifterne til forskning og udvikling hos Siemens Healthineers til 474 mio. euro fra 436 mio. euro i tredje kvartal 2021/22, mens omkostningerne til salg og administration voksede til 881 mio. euro fra 840 mio. euro i den tilsvarende periode sidste år.

.\\˙ MarketWire