Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novozymes og Chr. Hansen med opdatering om fusion: Ledelseshold og nye divisioner

10/10 08:38

Novozymes og Chr. Hansen er klar med mere nyt om den forestående fusion mellem de to parter - herunder den fremtidige divisionsstruktur og ledelsesholdet.

Fremover vil det nye fælles selskab, der endnu ikke er navngivet, bestå af hoveddivisionerne Food & Health Biosolutions og Planetary Health Biosolutions.

Førstnævnte bliver en kombination af Novozymes' divisioner Household Care, Bioenergy og Agriculture & Animal Health/Nutrition samt Chr. Hansens Animal and Plant Health. Divisionen skal beskæftige sig med løsninger rettet mod landbruget.

Den anden division - Food & Health Biosolutions - kommer til at bestå af to underdivisioner: Food & Beverage Biosolutions og Human Health Biosolutions.

Food & Beverage er en sammenlægning af Chr. Hansens Food Cultures & Enzymes og Novozymes Food & Beverage-divsion, mens den anden underdivision udgøres af Chr. Hansens Human Health og HMO-forretning og Novozymes' Human Health og Advanced Protein Solutions.

- Vi kombinerer de rigtige egenskaber for at kunne levere en højere lang- og kortsigtet performance - herunder eksekveringen af synergier. Holdet er klædt på til at levere stærk værdiskabelse til aktionærerne ved at bringe innovation og kommerciel ekspertise sammen i en verden, der har brug for flere bioløsninger, udtaler topchef Ester Baiget.

Som tidligere udmeldt vil selskabet blive anført af Novozymes' Ester Baiget. Rainer Lehmann - ligeledes fra Novozymes - bliver finansdirektør.

Derudover bliver Jacob Paulsen chef for Food & Beverage Biosolutions, mens Amy Byrick bliver chef for Planetary Health Biosolutions. Anders Lund bliver driftsdirektør og Claus Crone Fuglsang bliver forskningschef.

Det fusionerede firma kommer til at få hovedkvarter i Lyngby, hvor Novozymes allerede har lokaler. Chr. Hansens hovedkontor i Hørsholm vil fortsætte, mens Novozymes hovedkontor i Bagsværd vil blive opsagt.

.\\˙ MarketWire