Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tryg har modtaget over 1600 skadesanmeldelser efter fredagens storm

24/10 06:34

Tryg har siden fredag modtaget over 1600 anmeldelser om stormskader som følge af sidste uges stormvejr.

Det var status mandag kl. 16, oplyser forsikringsselskabet til MarketWire.

- Vi forventer, at flere vil komme til de næste dage. Vi har indkaldt ekstra bemanding for at kunne hjælpe vores kunder, hedder det i en kommentar fra Tryg.

Stormskaderne er primært sket på bygninger, biler og både, og anmeldelserne kommer hovedsageligt fra Sønderjylland, Fyn, det sydlige Sjælland, Lolland-Falster samt området omkring Køge.

Hvor stormskaderne dækkes af forsikringsselskaber som Tryg, dækkes eventuelle stormflodsskader af Naturskaderådet.

- Udover anmeldelser om stormskader har vi modtaget en del henvendelser om skader, som skyldes stormflod. Anmeldelser om stormflodsskader skal ske til den statslige katastrofeordning via Naturskaderådets hjemmeside, oplyser Tryg, der har oprettet en særlig linje i weekenden for at vejlede kunder med stormflodsskader.

Tryg oplyser desuden, at selskabet har modtaget cirka 300 skadesanmeldelser på biler og både som følge af storm og stormflod.

- Skader på biler og både ikke er omfattet af Naturskaderådets offentlige ordning. For at få erstatning for skader på bil eller båd skal man derfor have en kaskoforsikring på køre-/fartøjet, og skaden skal anmeldes til det forsikringsselskab, hvor man har tegnet kaskoforsikringen – også selv om skaden stammer fra stormflod.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad stormskaderne kommer til at løbe op i, fortæller forsikringsselskabet, der venter, at flere henvendelser vil komme til i de kommende dage.

Også Alm. Brand har haft travlt ved telefonerne i weekenden. Selskabet oplyser ikke det konkrete antal af skadesanmeldelser, men fortæller, at der har været travlt hen over weekenden, og at flere vil komme i den kommende tid.

Alm. Brands koncerndirektør for skadeservice oplyser til MarketWire, at blæsevejret forårsagede flere "almindelige vejrskader" som væltede hegn og ødelagte drivhuse.

Det er endnu for tidligt at vurdere de økonomiske konsekvenser fra stormen, lyder det videre.

Aktien i Tryg faldt mandag med 1,4 pct., Alm. Brand mistede 1,6 pct. og Topdanmark tabte 1,1 pct. til 298,60 kr.

.\\˙ MarketWire