Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topchef: Fornuftig resultat i Topdanmark trods store vejrskader

24/10 09:41

Trods et tredje kvartal med fortsat makrousikkerhed og forhøjet inflation samt ikke mindst hårdt vejr, vurderer Topchef i Topdanmark Peter Hermann, at forsikringskoncernen har leveret et fornuftigt resultat, hvor kerneforretningen er styrket.

Det siger han til MarketWire.

Vejrskader har ramt Topdanmark hårdt set over hele året og voldsomt i tredje kvartal, oplyser han om kvartalet med den vådeste juli nogensinde i Danmark og haglvejrsskader blandt danskere på ferie i Sydeuropa

- Vi har i tredje kvartal haft vejrskader for 153 mio. kr. mod 66 mio. kr. i samme kvartal året før, siger han.

Normalt hensætter Topdanmark 95 mio. kr. til vejrskader i tredje kvartal.

Selskabet lander et teknisk resultat på 400 mio. kr. mod 469 mio. kr. i samme kvartal og en forventning blandt analytikere, der har givet estimater til selskabet om 362 mio. kr.

At selskabet noterer fremgang i det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der sætter præmieudbetalinger i forhold til skadesudbetalinger, skyldes at der renses for stor- og vejrskader.

- Når vi renser for vejr- og storskader, kommer nettooverskuddet også bedre ud end ventet, da vi har omkostninger inden for skiven og et investeringsresultat stort set, som vi ventede, fremhæver Peter Hermann.

I tredje kvartal faldt nettooverskuddet til 261 mio. kr. fra 294 mio. kr. i tredje kvartal i 2022. Men det var bedre end analytikerne havde ventet. De så 239 mio. kr. i gennemsnit.

VEJRLIG VIL OGSÅ PÅVIRKE I Q4

Weekendens storm, der især ramte det sydlige Danmark, vil sætte sit præg på indeværende kvartal.

Topdanmark har modtaget omkring 1600 anmeldelser om storm- eller stormflodsskader, oplyser topchefen.

Der er primært tale om skader på huse og fritidshuse samt landbrug.

Af dem ved selskabet allerede nu, at omkring 300 er stormflodskader, som ikke skal dækkes af forsikringsselskabet. De resterende er ikke afgjort endnu.

- Vi har allerede færdigbehandlet omkring en fjerdedel af skaderne og afsluttet dem over for kunderne, oplyser selskabet.

.\\˙ MarketWire