Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordea giver Coloplast "hold"-anbefaling - opkøb af Kerecis kræver fejlfri eksekvering

31/10 09:24

Nordea har genoptaget dækningen af Coloplast, og det sker med anbefalingen "hold".

Det fremgår af en analyse fra banken, hvor der bliver set nærmere på Coloplasts opkøb af Kerecis.

- Selv om vi mener, at det (opkøbet, red.) kan rumme et betydeligt omsætnings- og indtjeningspotentiale, understreger vi, at det vil kræve meget ambitiøse vækstskøn for at overstige det, der allerede er afspejlet i selskabets konsensus.

- Samlet set ser vi mulighed for en opjustering af vores konsensusestimater, hvis Coloplasts produktlanceringer inden for stomi- og kontinenspleje kommer hurtigere i gang end ventet, og også fordi selskabet synes at have sat sine Kerecis-mål konservativt, skriver Nordea, der understreger, at det dog vil kræve en fejlfri eksekvering.

Nordea tildeler ikke et kursmål ved en holdanbefaling.

Coloplast-aktien falder tirsdag 0,4 pct. til 731,80 kr.

.\\˙ MarketWire