Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant hæves til "hold" af Jyske Bank efter en mere fair prissætning af aktien

31/10 09:39

Demant har fået løftet sin anbefaling til ”hold” fra ”sælg” af Jyske Bank, der mener, at prissætningen er begyndt at se mere ”fair” ud.

Det vurderer analytiker Janne Vincent Kjær.

- Aktien er gået fra at handle til en lille præmie til den schweiziske konkurrent Sonova til nu at handle til en rabat på 6 pct. til Sonova og PÅ 17 pct. i forhold til selskabets egen historik, hvis man ser på driftsresultatet (EBITDA), skriver Janne Vincent Kjær i en analyse.

I september sænkede banken anbefalingen, da prissætningen blev for anstrengt. Siden er aktien faldet 14 pct.

I 2023 er aktien steget 36,7 pct. Den 22. september var aktien steget 54 pct. siden starten af året.

Demant ventes at aflægge regnskab den 7. november, og her regner Jyske Bank med, at der fortsat vil være stærk vækst i divisionen Hearing Healthcare, drevet af lanceringen af Oticon Real. Derudover har Sonovas tilbagetrækning fra Costco-kanalen gjort, at Demant har vundet markedsandele.

Men i 2024 venter banken, at medvinden vil aftage.

- Gående ind i 2024 ser vi fortsat en risiko for, at konsensusforventningerne ligger for højt, da medvinden fra lanceringen af Oticen Real aftager, og Sonova samtidig må forventes af komme tilbage til Costco-kanalen, skriver Janne Vincent Kjær.

Sonova bekræftede på EUHA-messen i oktober, at det fortsat gerne vil tilbage på hylderne hos Costco.

-Det bliver derfor alt andet lige sværere for Demant at fortsætte med at tage markedsandele på toppen af det, vi har set i 2023, skriver Janne Vincent Kjær.

Jyske Bank fastholder sit kursmål på 290 kr.

Demant-aktien åbner tirsdag med en stigning på 0,8 pct. i 265,50 kr.

.\\˙ MarketWire