Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Astrazeneca klar til at foretage et af de første opkøb i Kina

27/12 09:06

Medicinalkoncernen Astrazeneca er klar til at foretage et af de første opkøb i Kina. Selskabet har annonceret planer om at erhverve Gracell Biotechnologies for op til 1,2 mia. dollar for at øge investeringen i celleterapier til behandling af kræft.

Det skriver Financial Times.

Den engelsk-svenske lægemiddelproducent har forsøgt at bruge sin status som en af de største lægemiddelproducenter i Kina målt på salg til at jage potentielle aftaler. Men ligesom konkurerende store medicinalselskaber har de hovedsageligt indgået licensaftaler for bestemte lægemidler snarere end deciderede opkøb.

I henhold til aftalen vil Astrazeneca overtage hele Gracells aktiekapital til en pris på 2 dollar pr. ordinær aktie kontant plus 0,30 dollar mere pr. aktie, hvis de når en regulatorisk milepæl. Det vil føre til en transaktionsværdi på 1,2 mia. dollar og dermed en præmie på 86 pct. i forhold til selskabets aktiekurs den 22. december. Handlen forventes at blive afsluttet i første kvartal af 2024.

Ifølge William Cao, der er Gracells administrerende direktør, ser man i Gracell frem til samarbejdet med Astrazeneca,

- for at fremskynde vores fælles mål om at bringe transformerende celleterapier til flere patienter, der lever med invaliderende sygdomme, sagde William Cao.

Astrazeneca udtalte tirsdag, at overtagelsen vil tilføje en potentiel ny behandling for myelomatose, der er en type knoglemarvskræft.

Pascal Soriot, der er Astrazenecas administrerende direktør, udtrykte tidligere i år begejstring over "eksplosionen" af biotekvirksomheder og innovativ videnskab i Kina efter en rundrejse i landet.

Her udtrykte han, at markedet var åbent for investeringer fra multinationale selskaber som Astrazeneca og tilføjede, at medicinalindustrien ikke led under den samme slags "spændinger" med Kina, som andre sektorer står overfor på grund af landets geopolitiske uoverensstemmelse med USA.

.\\˙ MarketWire