Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

CIP laver nyt selskab med fokus på udvikling af energiø-projekter

19/1 07:21

Copenhagen Infrastructure Partners lancerer et nyt selskab, Copenhagen Energy Islands, dedikeret til at udvikle energiø-projekter globalt med opbakning fra nordiske, europæiske og nordamerikanske investorer.

Det fremgår af en meddelelse fra CIP fredag morgen.

- Copenhagen Energy Islands vil bygge på CIP's mangeårige erfaring og ekspertise inden for havvind til at udvikle energiø-projekter globalt og er i øjeblikket ved at udvikle en portefølje på omkring 10 energiø-projekter omkring Nordsøen, Østersøen og i Sydøstasien, skriver CIP.

Copenhagen Energy Islands er et uafhængigt selskab, der ejes af CIP og en gruppe investorer. Den stiftende gruppe omfatter store nordiske, europæiske og nordamerikanske investorer med erfaring inden for investeringer i vedvarende energiinfrastruktur, herunder PensionDanmark, PFA, SEB og Andel.

- Vores vision er at levere konkrete løsninger på den globale udfordring med at opskalere vedvarende energi. Hvis vi ønsker at opnå netto-nul CO2-udledning i 2050, bliver vi nødt til at opskalere udbredelsen af havvind og andre vedvarende energikilder til et hidtil uset niveau.

- I dag handler udfordringen for havvind ikke så meget om at bygge den enkelte havvindmøllepark, men mere om, hvordan man integrerer havvindenergi i stor skala i de globale energisystemer. Vi ser energiøer som et vigtigt redskab til at løse denne udfordring og realisere de ambitiøse mål for havvind over hele kloden, siger Jakob Baruël Poulsen, som er Managing Partner og grundlægger af CIP.

.\\˙ MarketWire