Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank-chef: Prognose er et "fair bud" på et meget tidligt tidspunkt af året

28/2 11:40

Sydbank rundede 2023 af på fornemmeste vis og endte med et rekordresultat for året på 3233 mio. kr.

Men trods et godt momentum ud af året fastholder Sydbank den indledende prognose, som den præsenterede 24. januar, om et fald i resultatet i år til 2500-2900 mio. kr.

Hvad er grund til, at I ikke er mere optimistiske end det?

- Vi synes, det er svært lige nu. Nu skal vi have en eller anden form for visibilitet i vores udsyn, og så må vi kigge på det henad vejen. Jeg synes, at det her er et fair bud på et meget, meget tidligt tidspunkt, siger Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, til MarketWire.

Noget af det, som der er meget usikkerhed om, er, hvordan markedsrenterne vil udvikle sig i løbet af året. Her har Sydbank indbygget i forventningerne, at Danmarks Nationalbank sænker indskudsbevisrenten med 75 basispoint til 2024.

Altså tre rentenedsættelser af 25 basispoint.

- Det afhænger meget af renteudviklingen og hvis der ikke kommer tre rentenedsættelser, så vil resultatet jo så blive bedre. Rent budgetmæssigt har vi bygget rentenedsættelserne ind jævnt henover året, fortæller Karen Frøsig.

Noget andet, der kan være en stor svingfaktor for resultatudviklingen, er udviklingen i nedskrivningerne. De har været aldeles fraværende - eller faktisk har Sydbank i mange kvartaler netto tilbageført nedskrivninger.

Men nedskrivningerne vil på et tidspunkt indfinde sig igen.

- Det er jo noget af det, vi sidder og kigger på, fordi nu har vi igen, igen haft tilbageførsler på nedskrivninger. På et tidspunkt skal vi have tab - det ligger simpelthen i forretningsmodellen, du kan ikke finde en eneste bog, der beskriver en bankmodel uden at der kan komme tab, siger Karen Frøsig.

Hun tror derfor også, at der vil komme nogle nedskrivninger i 2024.

- Selv om vi nu har indtægstført nedskrivninger kvartal efter kvartal, så fastholder vi for eksempel også vores ledelsesmæssige skøn på de 500 mio. kr.

- På et tidspunkt skal det komme, og vi bør se flere konkurser og flere, der misligholder deres engagementer, men jeg tør ikke gætte på det, siger Karen Frøsig om omfanget.

.\\˙ MarketWire