Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwools formand: Godt tidspunkt til ny CEO efter rekordresultat

29/2 11:13

Efter det bedste resultat i Rockwools historie er tidspunktet nu rigtigt til udskiftning i toppen af isoleringskoncernen.

Det udtaler bestyrelsesformand Thomas Kähler til MarketWire efter meddelelsen om, at Rockwools mangeårige topchef, Jens Birgersson, træder tilbage og overlader tøjlerne til Jes Munk Hansen, der i dag er topchef i Terma.

- I bestyrelsen er vi sammen med Jens blevet enige om, at det er et godt tidspunkt, at der skal ske noget nyt, udtaler Thomas Kähler til MarketWire.

Rockwool leverede den 7. februar regnskabet for 2023, der viste en bedre end ventet afslutning på året og en prognose, der ikke var så konservativ som frygtet.

- Vi har lige aflagt det bedste årsregnskab i firmaets historie, og derfor er vi blevet enige om, at det er et godt tidspunkt, siger bestyrelsesformanden, der fortsætter:

- Så falder det så heldigt ud, at Jes Munk Hansen, som jo kom ind i vores bestyrelse for et år siden, og som i dag er topchef i Terma, har vist sig at være den rigtige kandidat. Og han vil heldigvis også gerne påtage sig jobbet.

I pressen og på generalforsamlingen har Rockwools ledelse skullet stå på mål for beslutningen om at forblive i Rusland.

Den beslutning har fuld opbakning fra bestyrelsesformanden, der ikke ser nogen ændring på den front.

- Det har været meget tydeligt også i pressen, at Jens og jeg er fuldstændig på linje omkring situationen i forhold til det datterselskab, vi har i Rusland, udtaler bestyrelsesformanden.

.\\˙ MarketWire