Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas kan få travlt med amerikansk havmølleprojekt: Equinor har godt nyt fra New York

1/3 07:11

Det er ikke kun Ørsted, der kan glæde sig over, at et amerikansk havmølleprojekt er kommet en opførelse nærmere.

Også norske Equinors havmølleprojekt Empire Wind 1 blev torsdag udvalgt til kontraktforhandlinger i den amerikanske delstat New York, og det er godt nyt for Vestas, der er udpeget som foretrukken leverandør til projektet. Det vurderer den amerikanske storbank Citi i et notat.

Empire Wind 1 er på 810 MW og er ifølge Equinor så fremskredent, at det vil kunne begynde at levere den første strøm i 2026.

- Som foretrukken leverandør kan det repræsentere en omsætning på tæt ved 1 mia. euro for Vestas fra 2024-2026, skriver Citi.

Banken peger godt nok på, at projektet har skiftet ejer, siden Vestas blev udpeget som foretrukken leverandør. Men da Equinor betegner projektet, som klar til opførelse, indikerer det, at der næppe sker ændringer i den forbindelse, mener den amerikanske storbank.

Equinors Empire Wind 1-projekt var torsdag ligesom Ørsteds Sunrise Wind med i puljen af projekter, der blev udvalgt af New Yorks myndigheder til kontraktforhandlinger om en såkaldt OREC-aftale (Offshore Wind Renewable Energy Certificate). Den afgør priserne på den strøm, som havmølleparkerne producerer.

Sammen med Ørsted placerede Vestas sig i torsdagens danske aktiehandel tæt på toppen af C25-indekset med et plus på 3,2 pct. til 191,94 kr.

.\\˙ MarketWire